Legekammerat

Kan du huske dengang du var barn og sommerferien startede og alle drog afsted på ferie?

Din bedsteveninde rejste laaangt væk fra dig og de uger hun var væk, føltes som evigheder?

Kan du huske, hvor lang tiden føltes?

Kan du huske, hvor amputeret du følte dig?

Ingen at dele hemmeligheder med.

Ingen at gå tur med. Ingen at fnise med og ingen at lege med.

Sådan føltes det lidt, da Jan i lørdags steg ombord i flyveren og rejste mod nord, men i går etermiddags kom han hjem igen.

Dejligt at have en, at putte fødderne ind til om natten.

Dejligt at have en at vågne op sammen med om morgenen.

Dejligt at have een at dele dagen med.

Ikke at han er her lige nu.

Han er på arbejde, men bare den viden om, at han igen er indenfor rækkevidde er betryggende og hyggeligt.

Jan har taget nogle billeder i Ilulissat, og jeg har beskåret dem lidt for ham.

De er gode, så se dem endelig på denne adresse.

Det var heldigt at jeg gik rundt med min coolpix  og kunne stikke ham det i hånden ude i lufthavnen, for han havde ikke selv tænkt på at få et kamera med.