100 år

Det hedder ikke bedste forældre for ingenting!

De bedste forældre! Dem som giver dig kærlighed, som forkæler dig og hos hvem du finder lige så meget kærlighed som hos dine forældre.

De forældre, som ikke (direkte) opdrager dig og hos hvem du har et frirum.

Sådanne nogle bedste-forældre havde jeg.

Hos min aataa og aataa.

Jeg (og også mine søstre) har sovet mange nætter imellem vores aanaa og aataa med højtlæsning fra biblen, gamle sagn/fortællinger eller faldet i søvn til min aanaa, der sang salmer.

Mangen en morgen er jeg vågnet hos dem til duften af frisklavet kaffe, der simrede på et rigtigt morsø-komfur, og hvor jeg fik lov at drikke te af underkoppen gennem en sukkerknald.

Hos min aanaa var der altid bolscher gemt i skabet og ispinde i fryseren.

Min aanaa var altid hjemme, for hun var hjemmegående som man nu var det dengang,hvis man var fra den årgang. Vi legede i og omkring deres hus og jeg husker ikke at der var hverken formaninger eller skæld ud/opdragelse. Det tunge lod faldt på mine forældre. Sådan er det jo at være forælder.

Hvis min aanaa, min mors mor stadig havde været i live, ville hun være fyldt 100 år i dag.

Hun døde for 21 år siden. Hun var fænomenal til at sy perler både til grønlænderdragter, brodere også til grønlænderdragten og ordne skind, som hun også syede både kamikker af, bukserne til grønlænderdragten og så alt det ved siden af, som hun også lavede af håndarbejde.

Det er ikke så få smukke ting, der er gået gennem hendes hænder, der især de sidste år, var hævede og krumme af gigt.

Det holdt hende nu ikke tilbage.

Hun var kendt for at være dygtig. Jeg holdt af at sidde foran hende ved køkkenbordet og enten iagttage hende lave et eller andet håndarbejde eller at forsøge at efterligne hende og med ekstra lange ører sidde og smuglytte til hende og hendes veninders snak om løst og fast. Det var hygge.

Der har gennem årene været sendt tanker op mod himlen om, at hun godt lige kunne smutte forbi os og hjælpe med de forskellige dele af vores grønlænderdragter, når de trængte til reparation eller fornyelse.

Ingen i vores familie har desværre arvet hendes fingersnilde og dygtighed udi den kunst. Gid jeg havde nået at lære noget mere af hende, for bedre lærermester kunne jeg ikke have haft.

Vi fejrede hende med kaffe, min mors lækre solsikkeboller med både røget laks og hellefisk, kage og take-away-food fra kineseren. Faktisk sang vi også fødselsdagssang for vores afdøde aanaa, og min mor havde tændt et lys på både hendes og min aataas grav (min morfars). Nogen ville måske mene, at vi er lidt underlige? Bizarre? Mærkelige?

Men det har været en hyggelig dag med tankerne rettet mod en kvinde, der på alle måder har haft betydning for os.