Teaterforlegenhed

Jamen, hvis vandet ikke vil lægge sig, så må vi jo sejle ovenpå bølgerne og nede i bølgedalene, og det gjorde vi så i dag. Det hoppede noget (meget), og da jeg smed snøren i vandet drev vi så hurtigt, at snøren lå næsten vandret i vandet..det fanger man ikke særligt mange fisk af.. to for at være præcis, på 5 min. og så sejlede vi da bare hjem igen. Mad udefra for at fejre os selv lidt, og bagefter i “teater”.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men teater gør mig forlegen og pinligt berørt.

Hvorfor??

Dét aner jeg ikke. Men jeg skal da også skynde mig at sige, at det var OK musik og en anderledes oplevelse. Vores kulturhusdirektør har sagt sin stilling op og rejser hjem til Nuuk.

Han har nu ellers gjort det godt. Han præsenterede bolivianerne godt og humoristisk i aften og det løftede, for mit vedkommende, oplevelsen op og udover min forlegenhed. Den forlegenhed, som jeg ikke selv forstår. Måske fordi jeg ikke helt forstår teater? Aftenen var smuk og rolig, da vi kørte hjem. Det bliver lynhurtigt mørkt. Som et..ja, teatertæppe, der bliver trukket hurtigt for. Mørke gør mig ikke forlegen. Overhovedet ikke. Heller ikke bange. Måske, og iflg. DMI, stille før storm. Nu er klokken mange og dagen er brugt og alt er vredet ud af den.. tror jeg.  Jeg tager ihvertfald chancen, og går i seng, i håb om, at jeg ikke går glip af noget..