I 2004 udkom en kogebog beregnet til hjemkundskab. Den er begået af Lisbeth Frederiksen og er på både grønlandsk og dansk. (ISBN 87-7975-166-0 og fra Ilinniusiorfik Undervisningsmiddalforlaget) Den er absolut et hit, og opskrifterne er så lette og nemme at gå til at de kan udføres af…børn..enddog skolebørn, og så naturligvis også af mig. Min yndlingsopskrift er en kinesisk inspireret suppe af sæl eller hvalkød, hvor du starter med at skære kødet ud i tern, som du marinerer i soya. Så langt så godt, for derefter har jeg varieret suppen så mange gange, at det eneste, der efterhånden kan kæde min suppe sammen med Lisbeths udmærkede udgave, er ideen om at marinere sæl eller hvalkød i soya. I aften startede jeg med at svitse 2 hele hvidløg (af de små af slagsen..single) i lidt olie, masser af karry, i med hval-kødet, svitse, svitse, masser af ingefær, salt og store mængder friskkværnet blandede peberkorn, grøntsagsbouillion i passende mængder, gulerødder i små, tynde stave, dåse-bønnespirer, babymajs og ekstra tynde haricot verts. Dertil smagte jeg herligheden til med chili, så det var så tilpas stærkt, at bumser og andre fysiske og psykiske urenheder frivilligt sprang ud af ansigtsporrerne på os. Så fik vi den indre varme, samtidig med, at maven blev fyldt. Tak for mad!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.