Jeg sad lige og chattede min lillesøster, der bor i Aalborg, hvor hun så sendte mig et link. Nååh ja, det hedder da en skolæst, på grønlansk: Tupissut, den der fisk, der hænger nede på kontoret på fiskefabrikken, men den var altså under 10 cm lang, selvom der står i linket, at den kan blive helt op til en meter. En meter tørret fisk er nok lige i overkanten at have hængende under loftet?! Hun fortalte mig (og jeg troede hende ikke rigtigt) at i Nordgrønland spiser de tørrede skolæst. Hmm.. jeg synes den ligner en tørret ulk, og den ser dermed i mine øjne ikke særlig appetitlig ud. Men det gør en gris vel i grunden heller ikke? Eller en blæksprutte? Eller en…Måske den smager helt vildt godt?
I morgen skal vi på arbejde igen, pigerne og jeg. Vi har haft jagt-ferie mandag, tirsdag og i dag, onsdag. Til gengæld er vores efterårs ferie i oktober kortet tilsvarende af, men fint nok med mig. Vi har hygget os hjemme, kikket ud på de store, tunge snefnug, der har dalet ned det ene øjeblik for så at blive afløst af sol, som igen gav plads for sneen. Jeg har siddet i mine egne tanker hele dagen, nørklet med en taske af en gammel lastbil-slange og pludselig var kl 14.30, og ingen af os havde fået nattøjet af og almindeligt tøj på. Tasken er ikke færdig, for den mangler rem/hank og lidt pynt af een eller anden art. Det haster ikke med at få den færdig, så den får lov at stå lidt indtil jeg har tænkt færdig. Jan har satte pig-dæk på bilen, da han kom hjem fra arbejde, for sneen ser ikke ud som om den sådan lige forsvinder foreløbig.
Vi kunne afprøve dækkene ud mod lufthavnen, hvor en flyver lettede og satte kursen sydover. Jeg gad godt at sidde i den flyver på vej mod et fjernt og ukendt rejsemål.
Nu vil jeg istedet sætte mig over i sofaen og strikke lidt på det sorte sjal mens jeg drømmer mig væk.
Hvor er I bare søde aanaas dejligste pige og aanaas lille nuunu.
SvarSletSå flott så flott,
SvarSletjeg liker din blogg