Som barn

I aften lå der pludseligt en mail fra en barndomsveninde til mig i min mailboks. Jeg har ikke hverken hørt eller set hende i ca. 34 år.

Jeg husker, hvordan der altid lå skrællede gulerødder i en stor skål med vand, som vi bare kunne tage af i hendes barndomshjem, og hvordan hendes mor lavede batik sammen med os.. alle de sodavandskapsler og elastikker vi bandt rundt om duge og t-shirt.

Lige så tydeligt husker jeg også hendes klæd-ud-kasse, hvor der var den flotteste røde kjole, jeg nogensinde har set. Som jeg var glad for at klæde mig ud i den røde kjole. Fine, fine aflagte selskabssko, som vi måtte lege lige så tosset med.

Hver gang jeg har skrællet gulerødder, som jeg har lagt i en skål med vand, og det gør jeg mange gange om ugen, kan jeg se den skål, som fodrede mig med uanede mængder gulerødder som barn.

Ved mailen var der vedhæftet et billede af os fra dengang. Veninden til venstre og mig til højre. Hvis jeg skal bedømme vores alder må det blive udfra de tænder, der ser ud om om de ikke er helt udvoksede og de buttede kinder; 6-8 år, måske?

Indrøm, at vi er søde ;-) P.S. : Jeg tror nok, jeg ønsker mig en billedscanner til min 50 års fødselsdag (om 7 år)og uhindret adgang til mine forældres fotoalbums.. kååårzz, hvor kunne jeg få noget sjov ud af de gamle barndomsbilleder, tror jeg?!