Det går pænt derudaf med min pyramide og i den her sammenhæng er det ikke så meget arbejdsprocessen, som forventningerne til at tage det færdige arbejde på, der driver værket. Det kræver ikke de store hjernevridninger at strikke lige nu, så det er et absolut afslappende og meditativt strikketøj. Ret, ret, ret, ret.. ånd ind, ånd ind, ånd ind, ånd ind, ånd ud, ånd ud… Jeg er stadig glad for farverne og garnet er også OK. Inde i mit hoved er jeg igang med at planlægge en ny, med mange flere festlige farver, men inden den har jeg et par andre projekter såsom et sjal til farmor og en hvirvelvind til mig selv. Hvirvelvind eller rodehoved kunne man med rette kalde min DK-frisure, for den fugtige luft (i forhold til hjemme i Sisimiut) gør at håret gør akkurat som det selv vil. Det får det lov til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.