Nutid/datid

Tiden i Danmark… det er næsten datid nu, for ja, sommerferien rinder lige pludseligt ud i hurtigere og hurtigere tempo. Jeg synes lige, at jeg er kommet, og nu skal vi til at tænke på at samle vores klude sammen i kufferten igen. Vi har oplevet så mange ting, mødt så mange mennesker, set en del og nu burde vi have oplevelser nok til at overleve en vinter mere på. I går tog min lillesøster Dudi begge mine piger og sine egne to drenge med i svømmehal, og i dag lagde hun et barn mere til flokken (Daniels søde veninde, Camilla) og tog i Fårup sommerland, hvor de har et årskort til, og hvor de blev lige til det lukkede. Da vi hentede vores piger i Ålborg, kunne vi ligesom forstå, at de sagtens kunne have brugt hele natten med, og det bestemt ikke var med deres gode vilje, at de skulle hjem. Der blev fortalt og gentaget med ivrige barnestemmer om alle dagens gode oplevelser, men vi fik ikke kørt mange meter hjemad førend begge vores piger pludseligt sad tavse og vi kunne høre på deres vejrtrækning omme fra bagsædet, at dagens indtryk allerede var ved at blive omsat til drømme. Vi to gamle og barnløse-for-en-dag-forældre, kørte en tur til Fur, hvor vi spiste dagens frokost på Fur Bryghus, gik en kort tur og jeg; en hurtig tur i Duddinnes vævestue, hvor der var så mange fristelser, som jeg af hensyn til min kuffert blev nødt til at afstå fra. Skulle du tilfældigvis være i nærheden og har du lidt plads i din garnreol, er der godter i form af både bananfibergarn og det blødeste cashmere, islandsk uld og færdige unikastrik. Timerne til afgang mod Sisimiut er ved at være talte. Jeg skal ikke klage, for jeg har haft en dejlig ferie, og selvom mer’ som regel og i mit tilfælde, oftest gerne vil have meget, meget mer’, og især en hel del mere end mer’ af min familie, så har jeg også fået vredet al det bedste ud af mine feriedage. Apropos drømme: mine drømme er filtret fuldstændigt ind i hinanden som dårligt kogt spaghetti. Sted, sted og personer er blandet sammen i mærkelige og ulogiske konstellationer, for ikke at tale om handlingerne i mine forvirrede drømme. Gammelt og nyt blandes og er fuldstændigt uden hoved og hale. Sådan er det altid, når jeg er andre steder. Jeg er ikke bekymret, for jeg ved at selv drømmene falder til ro, når jeg kommer hjem og ligge i min egen seng i Sisimiut. Har du det også sådan eller kan du ikke huske dine nætters drømme?