I Zoo

Her til aften sagde de i TV-avisen, at det ofte, endda meget, meget ofte var vores børn, der bestemte, hvad dagens aktivitet skulle være, hvad aftensmaden skulle bestå af, hvilke elektroniske ting, der skulle indkøbes til familien, hjemmet, og de bestemte naturligvis selv tøjstil, mobiltelefon og værelsesinteriør. Baah, startede jeg med at tænke, men tænkte mig dog lige en gang mere om, for i dag fik Sara nemlig lov til at bestemme dagens udflugt, som skulle gå til zoologisk have. Baah, startede jeg med at tænke, hvor sjovt er det lige at gå i zoologisk have uden små børn, men med en pige, der lige om lidt fylder 12, men det blev en dejlig dag, hvor vi gik stille rundt og så på alle havens dyr. Hele 5½ time tilbragte vi blandt dyrene, hvor nogle af dem gik i meget små cirkler, og det ser aldrig særligt godt ud, når de med tomme udtryk i øjnene går rundt og rundt og rundt. Jeg kunne godt have brugt laaaaang tid hos sommerfuglene, men der var varmt og fugtigt, og Sara svedte og havde det for varmt, så hun bestemte (?) at vi, efter min mening, gik for hurtigt igennem. Derimod brugte vi lang tid foran isbjørnen, hvoraf den ene svømmede i den samme cirkel igen og igen og igen. Den går jo flere tusinde kilometer i den fri natur og det må jo ligge dybt i dens gener, at den skal bevæge sig, så uanset, hvor stort og flot anlæg en zoo end måtte have til den hvide bjørn, kan det kun blive for småt. Den brune bjørn, stod vi også længe ved, og hvis ellers giraffen havde gidet at gøre os selskab, havde jeg kunnet bruge timer ved at kigge på det elegante dyr, som bevæger sig med langsomme og velovervejede graciøse bevægelser. Jo, både Sara og os gamle, stod længe foran tigeren, som vist nød solens stråler, vores opmærksomhed og sin egen popularitet, som ikke er uden grund, for den er imponerende både i størrelse og farver.    Sælerne blev også for mit vedkommende, nærstuderet, for jeg ville jo gerne have kunnet gennemskue den til min næste jagttur i min jolle, når jeg kommer hjem. Sara mente, at næsten var blasfemisk at kigge på et dyr, studere dens vaner og egenskaber for at kunne øge eget jagtheld. Odderne var søde og nuser, og Sara og jeg kunne hurtigt blive enige om, at deres pels måtte være dejlig at grave fingrene i, vel at mærke, når den var tør. Jeg har selv bestemt, hvilke billeder, der skal på bloggen, men det var et tankevækkende indslag i TV-avisen om de, der bestemmende og indflydelsesrige “tweens”, for det er jo også Sara og Laura, der har presset på, at vi skal til Norge i næste uge. Du bestemmer til gengæld selv om du vil se mine mange, mange billeder fra besøget i zoologisk have idag. (Du kan gøre billederne større, køre dem som et dias-show eller lade dem være som de er.. DU bestemmer selv!) Jeg synes selv, at der er mange, der er udmærkede.. hvis jeg må være så fri?? Denne allike var vist ikke fast bosiddende i zoologisk have. Den bestemte vist selv, hvor natten skulle tilbringes, og om den overhovedet ville i zoologisk have igen. Fri som fuglen, men ikke som uglen her