Som jeg skrev til min lillesøster over chatten igår:” Jeg vil have en ny indgangs-melodi til livets store boksering! Før var det Simply Red’s “Star” der lå som underlægningsmusik og som indgangsmarch, når jeg trådte ind i livet og dets store og små vanskeligheder, og som for at understrege det, havde jeg også melodien som ringetone på min mobil, men som mor til to pre-/teenage-døtre har jeg nu skiftet til Gloria Gaynor’s “I’ll survive” både på min mobil og når jeg træder ind i den store ring. Jeg nynner, fløjter og synger med så godt jeg nu kan gennem mine sammenbidte tænder, med hænderne dybt begravet i lommerne for ikke at komme til at skade hverken mig selv eller andre og smiler falsk helt om i nakken. I’ll survive! tra-la-la-la-la-la-la-la….hmmmmm.. I’ll survive
Åh, hvor jeg kender den følelse. Jeg vil også forsøge at bruge det mantra næste gang, jeg bliver ramt af præteenagerens hormoner. Det kan gøre en temmelig frustreret.
SvarSletSurt med junisne. Her er det også koldt og blæsende, men dog ikke sne, og vi har da set solen i dag. Nu må den sommer altså meget gerne komme.
Både du og jeg ved jo godt at det går over, men indimellem er det lidt anstrengende med hormonbesatte piger..
SvarSlet