Fri som fuglen

Endelig, endelig oprandt dagen, som min mor har ventet på. Hun havde sidste arbejdsdag i går, og kan nu se frem til et liv som pensionist. Hun kan sove længe eller hun kan lade være. Hun kan have travlt eller hun kan lade være. Hun kan finde små-jobs eller hun kan lade være. Hun er nu herre over sin egen tid og det blev fejret på hendes, nu tidligere arbejdsplads, kommunen, som gav et glas vin og lidt mundgodt. Familien,   venner og kollegaer var inviteret og borgmesteren holdt en lang og underholdende tale om sit tætte samarbejde med min mor som fritidsinspektør (og de mange andre poster, min mor har besiddet) og andre fulgte efter i kølvandet med taler efter borgmesterens. Hun blev begavet med fine ting og dyre flasker og søde opmærksomheder. Der blev reflekteret over et langt arbejdsliv, og da kom-sammen var slut, aftalte vi at vi skulle grille på min far og mors altan. Beslutningen blev dog ændret og vi endte alle sammen på Kineseren, som ikke er kineser, men nu er et thai-spisested, på min mors regning. Ventetid i min familie ender næsten altid med fjol. Selv kort ventetid. Det er måske ikke unormalt eller anderledes end i andre familier? Men som nyudnævnt pensionist  og garvet pensionist (faktisk er det oftest “ham, den garvede” pensionist, der finder på skarnstregerne)burde man måske stramme lidt op  og vise gode manér ude i byen? Men på den anden side… hvor ville ventetid og familie-komsammen være kedeligt! Stik familien et par spisepinde og der går tre sekunder og selskabet griner.  Da Jan var ny i familien sammenlignede ofte min intetanende familie med en stor italiensk familie eller tv-serien “skum”.Både Jan og Johannes har dog været lærenemme og taget (u-) noderne til sig uden beklagelse.  Min mor forsøger nogengange at rette familien ind og vender gerne og ofte øjnene mod himlen, men vi andre ved bedre…hun griner lige så meget som os andre!    Efter Kineseren, der er thai, gik vi hjem til pensionisterne  og der blev drukket lidt rødvinssjatter spædet op med lidt mere gas og akkompagneret med lidt sang. En hyggelig afslutning på arbejdslivet og dagen i det hele taget. Jeg håber for dig, mor, at du får det bedste ud af dine forhåbentligt mange år som pensionist. Nyd dem og de er helt og  aldeles dine.