Hverdagsliv

I går havde Laura ondt i maven og kvalme, så hun måtte blive hjemme fra skole. Det gik heldigvis over til om aftenen, men i morges stod Sara for skud. Hun tvang sig selv afsted med ondt i maven og kvalme, for der er trin-test på skolen for tiden, men ved 11 tiden måtte hun kapitulere og så måtte jeg tage med hende hjem. Testen var heldigvis overstået, men der venter en ny igen i overmorgen. Den sidste og den er hun forhåbentligt frisk til! Dagen er gået med at ligge arm i arm, læse ugeblade og drikke cola-light. Sidst på eftermiddagen måtte jeg dog forlade hende, for Jan er igang med Lauras værelse, der har trængt til en total-renovering, og til det skal der bruges materialer, og Sara var igen overladt til sig selv og sin mavepine/kvalme. Glæden var derfor stor og ægte,  da vi kom hjem og Laura var med. Der blev pludret inde fra soveværelset og smaskelydene røbede kys og kram. Jeg kunne fra ydersiden af soveværelset, gennem vinduet se mine dejlige piger, der det ene øjeblik kan være så meget i totterne på hinanden og det næste øjeblik igen overøse hinanden med kærlighed. Mens den stærke og krydrede farssuppe simrede sagte på komfuret, kunne jeg sidde ved køkkenbordet og strikke et par pinde (ja, jeg har trævlet op to gange i det bløde alpaca) og kaste blikke over på Jan, der så fodbold. Nu står han og spartler, sliber og gør klar til glasvævet skal op. Jeg kunne sidde et øjeblik ude på min bænk på altanen og studere livet omkring mig, se over til mine forældres hus på den anden side af gaden, men livet ude på bænken er koldt for næsen og tæerne. Strikketøjet får et par pinde mere mens det samme nummer af  Adiemus bliver spillet igen og igen så højt at højtalerne blafrer. Strikketøjet vil mig og jeg vil det, så over i sofaen og giv det et par pinde!