Det er ikke kun glasvæv og bøtter med maling, maleren havde på sit lager. I en stor sæk lå der en bunke frosne harer, som malermesteren havde fået foræret, men som han ikke kunne få sig til at flå skindet af. Om vi kunne? Nej, jeg kan bestemt ikke, men det kan Jan!Og så kunne vi da få en hare for det. Gerne! Jan får ikke associationer om fostre, spædbørn eller andet ubehageligt, som jeg gør og heldigvis forsvinder alle ubehagelige billeder ud af mit hoved såsnart de er skåret til og i fine stykker, og først fornylig har jeg opdaget, hvor godt de smager. Tak til maleren og ikke mindst; TAK til Jan fordi han kunne og gad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.