Selvom det er ganske normalt for mig, at jeg har fri kl 12 om fredagen, føltes det nu alligevel ekstra dejligt i dag at få fri kl 12, for resten af familien fik også fri til middag. Jeg drønede ned i butikken og handlede ind både til aftensmaden og til den forret til 31 mennesker, som jeg skal lave til en rund fødselsdag i morgen. Fiskesuppe. Pigerne og jeg hentede Jan, og på vores vej hjem, kunne vi konstatere, at det ikke kun er os, der har en sød tand, og som lidt for jævnligt, for vores vedkommende, besøger byens bager. Hestene ved også, hvor det hvide brød er at finde. Selvom hestene har “boet” her i byen i efterhånden mange år, vækker de altid nysgerrigheden hos børn og barnlige sjæle. Vi (børnene og jeg) stod og gloede på hestene, som glade gumlede franskbrød op af containeren, hvor bageren smider sit affald. Og selvom det stadig er så koldt, at det fryser, drypper det fra byens istapper.Jeg har stadig chancen for at fange en dråbe med kameraet. Dette er dog gråt spildevand.. altså opvaskevand, badevand eller måske noget som jeg helst ikke vil vide, der bliver ledt direkte ud på fjeldet. Det er dog intet at regne for kloakkerne, og det er altså vores alle sammens kloakker heroppe, der bliver ledt direkte ud i ulkebugten. Det er ikke kun gråt.Aaaadr..Det var bestemt ikke en “adr”-dag, for der blevet hygget igennem, læst og blundet midt på dagen. Pigerne har i fællesskab tømt hele Lauras værelse, for glasvævet skal ned, ligesom alle vindueslister og gulvlister skal af, og der skal lægges gulv i den kommende tid. Der skal males, når der er kommet nyt glasvæv op og listerne skal skiftes. De har haft travlt. Det har vi ikke, men vi får det.. i den kommende tid. Nu venter en fredag aften i sofaen med strikketøjet, som bare kører som smut- indtil videre. OPDATERING HER KLMIDTOMNATTEN: Nu har jeg gudhjælpemig strikket aaaaalt for laaaaangt og skal til at trævle op… i hulmønster.. Om jeg synes det er sjovt?? Næ!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.