I næsten tre døgn har jeg ikke taget så meget som et enkelt billede, men i morges skulle det så bare være slut! Det ender jo med jeg kommer helt ud af vanen. Og uden billeder synes jeg ikke et blog-indlæg er fuldgyldigt. Jeg har skam slæbt rundt på mit monster-tunge kamera, så det er ikke derfor. Laura stillede modstræbende og modvilligt op til fotografering, for jeg synes jo næsten jeg skylder at vise den grimme hue frem, som jeg strikkede til hende for et par uger siden. Jo, der bliver skam strikket lidt indimellem heroppe i det stadig kolde nord. Og strik har skam i særdeleshed sin berettigelse… heroppe i det kolde nord. Og helst i uld, for der er altså koldt heroppe… stadigvæk. Jeg har med vilje strikket en kant, så huen kan bukkes op, når det (forhåbentligt) bliver umoderne at have en lang, slasket pose hængende ned ad nakken..Ups, stødte jeg nogen derude?? Jeg kan bedst med huer, der sidder nogenlunde til, men jeg er også så konservativ, hvad huer angår.. Den er strikket efter strenge anvisninger, og hun blev tilfreds, – jamen, så er jeg vel i virkeligheden også tilfreds. Jeg skal jo ikke gå med den. Den er strikket i Brugsens strømpegarn, som jeg har lagt dobbelt. Den er varm, og det er der stadig brug for heroppe. Det sner, der er overskyet og der er , øh,jeg har vist skrevet det før: koldt. Imens kan jeg gå og nynne:” Inderlig jeg længes. Efter vår, men vintren trænges..” Fotografiapparatet kom også i brug lige efter aftensmaden, for min kollega, som for 4. år i træk blev Grønlandsmester i håndbold, bad mig tage nogle billeder, som skal bruges til sponsorerne. Det ville jeg da gerne, men jeg synes stadig det er svært at fotografere i en sportshal og jeg har det stadig svært med blitz på mere end en måde. Jeg skal nok få det lært! Pokalerne er for guld til kvinderne og den anden til mændene, der vandt bronce. Hun var vist tilfreds med billederne, og så er jeg vel i grunden også tilfreds med det også. Jeg vil trisse over i sofaen og strikke langsomt videre på mit sjal. Baby-alpacen er lidt langsommelig at strikke. Det er tyndt og ret glat, men det er flot, flot.
Hej Dorthe,
SvarSletpigen der står som nummer 2 fra venstre på bagerste række, hedder hun Ajaaja??
Venligst,
Lona
Ja, Lona, hun hedder Ajaaja Bech Jørgensen. Hun har været min elev i 8-9 år og er nu en voksen kvinde, der vinder guld i håndbold :-)
SvarSletSkægt, hun er datter af min halvbror Lars Peter Olsen, lille verden ;o))
SvarSlet