Simon, der normalt bor i en bygd..okay, en lidt anderledes bygd (Kangerlussuaq) er da rigtigt nok kommet til storbyen. I går formiddags, var en håndværker igang med at lægge noget tagpap på Brugsen, der ligesom Pisiffik, er ved at blive udvidet, da det gik i brand. Der skete heldigvis ikke andet end materiel-skade og branden blev hurtigt og effektivt slukket igen. Jeg opdagede ingenting, for jeg lå og sov, men Jan hev Olympussen frem og fotograferede. Jeg kunne læse om det, da jeg fik øjne og i dag kunne jeg se skaderne. I aften ville jeg fotografere en dråbe, men min opmærksomhed blev fanget af en masse blinkende lastbil-lygter, dråben var for svær at fotografere, nysgerrig som jeg jo er, var jeg henne og kikke. Min koncentration om dråben var alligevel ødelagt. En stor kutter havde opgivet, og var begyndt at tage vand ind. Der er stadig stigende vande, så operationen blev opgivet, og brandvæsenet vil forsøge igen i morgen tidlig, når vandet er faldet. Jo, jo der sker ting og sager i storbyen. Nu vil jeg sætte mig over i mit sofahjørne, finde strikkepindene frem, og se om jeg overhovedet kan huske, hvordan man gør. Det er jo ikke blevet til alverden på det sidste… ( et par lilla håndledsvarmere i tyk uld med lilla perler) og så har jeg pyntet mine sorte kinasko med pailetter og perler. Det tæller også lidt i håndarbejds-regnsskabet?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.