Påske

Jan og Johannes lagde planer for et par dage siden. De ville ud og skyde ryper, og det kunne sådan set ikke gå for hurtigt med at de kom afsted, så i dag, da Johannes kunne slippe væk fra stationen, pakkede de slæden og drog afsted. (Bryllupsrejse??)Jeg havde lovet at køre en veninde, der også skulle på hyttetur sammen med sin familie, ind i bunden af fjorden, så jeg startede snescooteren og drog af. Min veninde var oprindeligt tiltænkt at skulle sidde bagpå en anhænger, men det er altså alt andet lige lidt mere bekvemt at sidde bagpå scooteren. Det var et fantastisk vejr, og selvom der blæste en kold, bidende vind, der akkurat rundede næsen og fik den til at løbe, var der så uendeligt smuk og stille inde i bunden af fjorden. Civilisationen syntes langt, langt væk og i en anden tid, hvilket den jo på sin vis også var, og det var fristende bare at blive derude i det store ingenting og nyde stilheden, den meditative ro, renheden og de uendelige vidder, men der var ingenting at gøre for hjemme ventede mine tre unger trofast med varme pizzaer på deres mor, og jeg kørte vildt og råddent, som en ung fløs hjemad, og mødte Jan og Johannes, der i adstadigt tempo med den kolde, bidende vind lige i ansigtet kørte ud i storheden. Der er fuldmåne i dag, så de får højst sandsynligt en smuk nat, med mange stjerner, der synes at hænge lige over deres hoveder, og månelys, som eneste lyskilde. 

 

Nu er klokken ved at være sengetid. Der er mørkt udenfor, men foran et af mine vinduer, står et påsketræ. Okay, træ er måske så meget sagt, men et par 1½ mtr høje grene agerer påsketræ med papirsblomster og små plastik-æg.  Nu mangler jeg kun at få strøget min fine gule hardanger (staver man det mon sådan?) dug, som jeg købte i Hvalpsund Genbrugsen forrige sommer.   God skærtorsdag til jer alle. (Kan du se, hvor god jeg er blevet til live writer? Det kør’ bare)