Kæledægger og favoritter

Der er vist ingen tvivl om, at der bliver favoriseret! “Fars pige” og “mors darling” Han har det bedre og bedre, og humøret er igen for opadgående. Såret ser ud til at hele fint, og umiddelbart er der inge betændelse at spore. Jeg bilder mig ind at han smiler igen. Kan hunde smile? Dét gør de i min verden. Det er dejligt, hvis såret bare heler sammen uden at give mén. Han får stadig injektioner, og bliver puslet om, men han vil vist helst bare være fri. Det kan også blive for meget for en stor, stærk og barsk, og til og med flot fyr. Det kan det til gengæld ikke for denne lille dame, der nok ved, at hun er fars kæledægge.  At hun er yndet og værdsat for sin skønhed og dejlige væsen. Mig gider hun overhovedet ikke. Hun værdier mig ikke et blik! T æ v e ! Hmmff ! (scooter-sporene tør. Det gir’ et sjovt mønster i sneen. Kan du fornemme mønsteret?)