Dejligt..

Og det blev bare så dejligt et vejr. En dejlig afslutning på vores tre dages “udeliv”. Vi var igen et andet sted end hvor vi plejer, men på den anden side, der er ikke meget plejer over vores arbejde i special-klasseafdelingen. Hver dag er der nye udfordringer og det gør arbejdet spændende og aldsidigt. Sidste år var vi ovre på den anden side af Ulkebugten, og forrige år var vi ude ved Skiliften, og i dag gik turen ud mod lufthavnen og op ad Præstefjeldet. Skønne bakker til de medbragte kurebrædter, snowboards, ski og den medbragte mad/kaffe/te. Både lærere og især børnene havde en dejlig dag i høj, høj solskin. Da jeg fik fri, lidt tidligere end jeg normalt ville have haft, tog pigerne og jeg ned for at se til Balto Han får masser af opmærksomhed og omsorg, og mon ikke det altsammen hjælper? Det ser allerede pænere ud og han stornyder omsorgen og kærligheden. Da vi kom hjem tog Sara og jeg ud til skiliften på snescooter, og slikkede sol, masser af sol. Da vi kom hjem, for at jeg kunne sætte aftensmad over, tog Jan og jeg en tur ned til Balto, for at give ham endnu en injektion, og de hæfteklammer, som John og Jan hæftede ham sammen med i går aftes, holdt, pånær en. Det ser pænere ud i dag, og jeg er fortrøstningsfuld. Sara har ikke fået frisk luft nok, så hendes konstante plagerier har jaget Jan ud på endnu en slædetur. Sara har inviteret en veninde med, så der bliver nok fnidret og fnadret igennem på slæden. Laura er ude og gå arm i arm med en veninde, så jeg er helt alene. Dét er ikke tit at huset er mit ene og alene. Sagde jeg forresten TAK for jeres omsorg for Balto? TAK!