Vi trissede en tur over til min far og mor, og min far var ikke sen til at hive os med ned i kælderen, hvor han skulle vise os en lille hjemmelavet båndsliber. Han manglede og med opfindsomhed og snilde, har han fået stykket en sammen, som dækker hans behov for slibning. Mine tanker ledes meget naturligt over på Pinocchios far, Gepetto, når han står der i sine gamle scooterstøvler, der aldrig lynes op, et par joggingbukser, der har set meget bedre dage, en varm termojakke, en tændt pibe med rød Orlik i, og vildt, strittende hår, som min mor stædigt forsøger at få ham til at vaske i weekenderne. Drejebænken, som han erhvervede sig på en auktion har allerede givet “den gamle” mange gode timer.. men det kniber efterhånden med at skaffe rensdyr-gevirer, for det er ganske få centimeter af geviret, der kan bruges til at dreje op.. jeg har opfordret ham til at lave strømpepindeholdere og andre småting af “stumperne”
Hvis ellers jeg har fået det til at virke med et fotoalbum, kan du se hans fine, fine kuglepenne lige her
Du skal trods alt ikke sammenlligne min mand med Gepetto!
SvarSletKH mor
Gepetto har ingen kone..den heldige træmand...så han kan bruge al den tid han vil på sin drejebænk og sit værktøj.
SvarSletAataa'en er i den virkelige verden og Gepetto tilhører eventyrverdenen
hver gang jeg ser din fars smukke arbejde løber mine tænder simpelthen i vand.
SvarSletMå jeg foreslå at de dersens stumper bliver lavet til sjalsnåle? Bare en nålfidus der sættes ind i sjalet ... Han laver dem sikkert allerede, jeg har bare ikke set dem endnu!