Selvfølgelig var Jan og jeg til Jørgen Chemnitz fernisering på Taseralik. Der er i alt 280 billeder og der er sat navne på de fleste af portrætterne. En dejlig inspirerende udstilling, og da jeg fandt ud af at man kan købe Jørgens bog her i byen, kom vi hurtigt ud af døren igen for at nå boghandleren, inden han lukkede. Jan insisterede på at give mig den og jeg blev glad. Det er en fed bog med lækre billeder, og jeg kan kun anbefale jer den. Inden da nåede jeg ud og hilse på Lena og Johannes, som kom i dag. Det giver ro i sjælen at de er i min umiddelbare nærhed. Er det mon et aldersomstegn? Jeg vil helst have min nære familie indenfor rækkevidde, og det er de nu. Pigerne er vanedyr, så vi skulle helst se X-factor hos Lena og Johannes. Jeg tror, jeg har fortalt mere end een gang, hvad jeg mener om X-factor, men skal da ikke berøve min familie at hygge over udsendelserne, som jeg bryder mig mindre om. Det var hyggeligt at sidde ude hos dem, og det talte højt hos mig. Jeg nåede også at komme på sygehuset for at få tjekket min blodprocent som er oppe på de normale 7 nu. Det er ikke så ringe. Nu kan jeg måske endda gå for at være fyldt med saft og kraft (i modsætning til det mindre flatterende:"Blodfattig"?) Jo, dagen har budt på oplevelser i godt, men koldt vejr, (der er is på havet, så langt øjet rækker)men solen har fået så meget varme nu, at istapperne tapdryppede i dag fra vores tag.så jeg kan i grunden ikke forstå, hvorfor jeg sidder her kl 00.14 og keder mig. Jeg burde gå i seng og sove længe og glæde mig til at se hundeslædevæddeløb i morgen lige efter middag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.