At se byen fra en anden vinkel, er altid spændende,
og noget jeg burde dyrke lidt mere. De sidste par dage har solen i den grad skinnet. Faktisk har vi haft mere end een sol i dag. Hele tre har byen smykket sig med i dag; nemlig den"almindelige" og en bisol på hver side. Og naturligvis, havde jeg nær sagt fint indrammet af med en flot glorie. Se et godt billede af bi-sol her (Heroppe er det en stor dag, når børnene skal indskrives i skolen. De sidder med deres forældre og skal selv svare på spørgsmål om fødseldag, adresse, forældres navne og andre relevante ting, som så også er en lille uofficiel "test" som dog ingen steder tæller, men dog alligevel giver et fingerpeg om personlighed og udvikling. Det er 1. klasseslærerne, der indskriver de kommende skolebørn og forinden har de naturligvis besøgt skolen og hilst på lærerne. Børnene starter lige på og hårdt i 1. klasse, når de altså starter, med skema og det hele. Godt jeg ikke er skolebarn i dag, for det var langt fra sikkert at jeg havde "bestået". Jeg drønede rundt for mine kollegaer og tog billeder af poderne, og jeg bliver så sentimental og rørt, gamle grædefældige kone, men trods fugtige øjne, fik jeg nogle rigtigt gode billeder til skolen. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan vise jer dem, for det er nærbilleder af børnene indendøre, og jeg har ikke indhentet tilladelse fra hverken dem eller deres forældre til at offentliggøre dem, men tro mig, de er søde!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.