Alle os på Paarnaqutit er udmærket klar over at Sara fylder meget. Ikke at forstå på den måde at hun er urolig eller støjende eller på anden måde gør sig uheldigt bemærket..ikke hele tiden ihvertfald, men nu, hvor hun ikke er hjemme, føles det faktisk som en hel flok har forladt os. Her er stille, alt for stille, og nu kan vi især mærke hvor meget latter, der rent faktisk er i pigebarnet. Hun kan brøle af latter og hun kan bide fra sig i en tone, så selv jeg, der nok kan åbne munden, straks lukker den i. Det er første gang hun er så langt væk uden os. Vi havde faktisk ikke tiltroet hende at hun kunne forlade byen uden Laura. Hun må være i København nu, og har sikkert fundet sammen med de andre taekwondo-udøvere, der skulle komme fra resten af Grønland (Qaqortoq og Nuuk) for at deltage i Nordiske mesterskaber. Jeg er lidt nervøs, for jeg har intet hørt fra hende, men min søster har lovet at vogte over hende med sit liv, og Lena er sejlivet, så mon ikke de begge har det godt? Imorge støder min yngste lillesøster til i København og følger med dem til Norge. Hun skal heppe og har ydermere lovet at hjælpe dem fra Grønland med forskelligt. Hvis jeg ikke tager helt fejl, blev hun vist endda udnævnt som coach for dem. Hun har bare at fotografere og fortælle i detaljer, og holde mig fuldstændigt og aldeles informeret! Om det er pga Saras afrejse eller om det er tilfældigt, ved jeg ikke, men for første gang er Laura ude og føjte med en veninde. De skulle gå en tur på byens tyndslidte gader, og de ville komme herhjem bagefter. Jan og jeg må se i øjnene at vi får flere og flere timer alene de kommende år, hvis udviklingen fortsætter. Måske skulle jeg lære ham at strikke?? Så kunne vi sidde i hvert vores hjørne af sofaen og hygge, strikke og drøfte opskrifter?Naaaj! Jeg vil trisse over i mit sofahjørne og strikke videre på mit sjal med vendestrik, som du faktisk også kan finde gratis lige her. Jeg strikker mit i Fonty ombelle i en flot rustrød farve, og jeg tror det bliver pænt. Jeg er halvvejs færdig og der er ingen jag med at blive færdig.
Hej
SvarSletVi har det godt, og skal snart afsted fra København.
Sankkes-
Intet nyt er godt nyt ;-) Hvor spændende for Sara - og for jer andre!
SvarSletNu har Sara da ringet til farmor og farfar, og de har det fint, og skal snart forlade København. Vi har nu ønsket hende stort held og lykke, men vi er nu stolte af hende under alle omstændigheder.
SvarSletHejsa. Er vel ankommet til Norge. Bor på et hotel i Kolbotn. Her er fint. Lena og Sara er vist trætte pga jetlaget men er ved godt mod. Vi hepper det bedste vi har lært i morgen, når det rigtig går lås. Ingen grund til panik - hendes to bodyguard-mostre passer godt på hende. Giver positionsmelding senere. Min mobil virker ikke her :-(
SvarSletHej mor...
SvarSletJeg er i Norge nu, jeg har det fint, det kan godt være jeg stiller op til holdtul.
Jeg ringer sikkert lidt senere (hvis jeg skal få tid).
Mange xxxxxx fra Fårevejle og omegn. Det er bare sejt. - Der er mange kærlige hilsner både til Sisimiut og Norge. Faster K
SvarSletNu må vo jo bare håbe at det virker med at krydse fingre :)
SvarSletJeg sidder på hotellet i Norge, jeg har fundet ud af at jeg skal med til holdtul med nogle fra Nuuk og Qaqortoq som er ældre end mig.
Nu må vi håbe det går i morgen..
I høre nok fra mig igen snart :)
-Sara
Jeg kan da godt starte med at lære Jan at strikke - altså begynderundervisning i strikning - så må aataa lære ham at hækle -sikke mange fødselsdagsgaver og julegaver han kan lave
SvarSletHej lille Sara.
SvarSletKan du ikke snart komme hjem. Jeg savner nogen at skændes med ;). Held og lykke, og husk at børste dine tænder Ôo
/Laura
Haha...
SvarSletMor nu skylder du mig et spil til min DS:p du lovede nemlig at hvis jeg fik guld at jeg skulle få et spil.. Jeg vil overraske dem fra min klasse så i må ikke sige det til dem...
-Sara