Jern og blogger-problemer

Der er et eller andet galt med blogger. Det ser forkert ud og jeg kan ikke finde ud af hvor fejlen er..hmmm...jeg klør mig febrilsk i nakken og har været alle indstillinger igennem, men kan ikke finde fejlen. Måske går det over af sig selv? Jeg ved det er noget med html-koderne og tilladelsen af disse, men hvorfor lige pludseligt??Jeg kan heller ikke sætte billederne hvor jeg vil så nu hænger de deroppe og ser tåbelige ud. ØV! Måske går min mærkelige tandpine også over af sig selv? Den tand, som iflg. tandlægen skulle være helt død, opfører sig aldeles levende, for jeg kan i mærke den og det er bestemt ikke på den gode måde. Sådan lige akkurat og lidt hele tiden. Måske hænger det sammen med blogger? Hvad der ikke går over af sig selv, er den strikkecafé, som jeg deltog i i går aftes. Jeg har siden sidste år henvendt mig adskillige gange til Taseralik og spurgt om det ikke kunne være en rigtig god idé at lave noget strikke-/hækle et eller andet, hvor interesserede kunne komme og hygge sig sammen over en kop kaffe fra caféen og udveksle ideer og dele interesser? Endelig, endelig blev det stablet på benene og det var hyggeligt, selvom der ikke kom så forfærdeligt mange. Jeg håber og beder til at der kommer flere næste onsdag, for det er planen at det skal gentages hver onsdag. Jeg havde ikke noget særligt at vise frem, for jeg strikker bare strømper. Ja, bare, for jeg er jo kommet ind i den store fornemme strikke-/hækle-klub på nettet: Ravelry (ja, så er det lige nu, at fejlen viser sig, for jeg ville jo gerne have linket til Ravelry, men ak nej Baaaaarfussssss! Kom tilbage til Sisimiut og hjæææælp!Der er noget galt med mine indstillinger-øv) så kan jeg jo se og konstatere at mine små nørklerier ligner en håbløs 5. klasses drengs forsøg på at lære at strikke, men jeg lader det være inspiration til at dygtiggøre mig og blive bedre og håber, at jeg inden jeg bliver for gammel til at holde om et par strikkepinde, kan frembringe noget tilsvarende. smukt og kunstnerisk. Hvad der helt af sig selv er smukt, er havet, der langsomt men ret sikkert fryser mere og mere til. Det er ikke synderligt koldt, men tilsyneladende koldt nok til, at havet bliver mere og mere stift og skibe, kuttere og især jollefiskerne har svært ved at komme ud på havet og tilbage igen i havn. De synes nok ikke, det er så forfærdeligt smukt? Der er nogle enkelte sprækker i isen, lige akkurat brede nok til at edderfuglene kan vende sig et par gange om sig selv og hinanden. Der ligger mange, og over dem svæver de to ørne omkring, men aldrig når jeg hiver kameraet op af tasken. "Rolig, rolig, Dorthe..du skal nok få et billede af dem" trøster jeg mig selv, for jeg er nede og kikke efter dem, altså ørnene, hver dag, og jeg bliver stædigt ved, lover jeg. Jeg behøver ikke fortælle at Spejdersøen er Spejder-is og har været det længe? Hestene springer glade rundt på isen og nyder vist friheden og pladsen. Jeg nyder til gengæld at det allerede er torsdag og at der kun er een arbejdsdag tilbage for at jeg kan juble:"weekend", for jeg er stadig fattig på blod og især energi, og de to ting hænger nok sammen?! Det går jo ikke over af sig selv så jeg tager stadig jern, og håber at det hjælper? Måske jeg får energi til at løse problemerne med tilladelserne i blogger og min mærkelige tandpine