I forbindelse med den planlagte kulturnat, var der arrangeret koncert med "Qulleq" i går aftes i Taseralik. Som jeg har skrevet før, er det et kendt band, hvor Peter Møller Lynge leverer sange og melodier. Det er, efter min mening een af Grønlands bedste melodi-magere, og teksterne er smukke, iørefaldende og evigt aktuelle. Sangerinderne har gennem tiderne skiftet, ligesom musikerne har det, og min søster Lena Johnsen,har sunget og indspillet den sidste CD, som PML har produceret/lavet. Hun har givet et par koncerter, og i går gav hun sin hidtil bedste koncert, hvor der var både nye og gamle numre med. Hun leverede stjerne-sang i superliga-klasse, og musikerne var i topform. Mesteren selv spiller rytme-guitaren, een af de bedste musikere, Steen Olsen spillede fremragende på bas i går og Grønlands, efter min mening ubestridte bedste guitarspiller, Nuka Absalonsen spillede leadguitar, så man var helt solgt. Ved trommerne sad en ung mand Karl-Jørgen Enoksen, der allerede nu, viser et talent, som kun de allerbedste i så ung en alder, har. Hold øje med ham, folkens, for han har rytme ud over det sædvanlige og charme i verdensklasse. Arne Heilman sad ved "klaveret" og lagde en solid bund på det hele, fyldte hullerne ud og gav det hele et touch og finish, så man kan ærgre sig over, at der ikke blev optaget en live-koncert i aftes, som man kunne købe til sin cd-afspiller, så man kunne nyde koncerten igen og igen og igen og igen. Ikke at der var huller eller at der var mangelfuldheder. MIN DATTER!!! (nååe ja..også Jans) sang kor til een sang, og hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at hun ikke havde lavet andet siden hun blev født. Hun sang rent og flot igennem, og jeg kunne sagtens have forestillet mig hende som baggrundskor til resten af sangene. Dét ville bestemt ikke have ødelagt noget som helst..tværtimod. Det ville have givet de sidste 5 % for at koncerten, efter min mening, havde været i verdens-klasse! Okay, måske er jeg lidt farvet af, at det var min lillesøster og ikke mindst min datter, men DET VAR FANME GODT! Og jeg var ikke den eneste, der gik fra Taseralik med følelsen af at have hørt noget fantastisk. (underligt nok, var der ikke udsolgt. Koncerten kostede den latterligt lave pris af 30,- kr.. små 30,- danske kroner. Tænk at jeg for så små penge kunne opleve noget så flot. ) Jeg tog henved 150 billeder, men lige akkurat der hvor Laura er med, kiksede det. Det var mørkt og jeg måtte ikke bruge blitz, og da jeg kom hjem var min kortlæser gået i stykker. Spørg lige om jeg var frustreret. Det har taget mig over 1 time at overføre billederne på kortet til min computer. Bortset fra ca. 50 billeder, har jeg fået de fleste overført, og I kan se nogen af dem lige HER. Jeg er ikke dygtig nok til at tage knivskarpe billeder i så dårligt lys, så bær over med kvaliteten!
Aarj hvor gad jeg godt at have været hjemme en ½ dag og aften. I må komme her til Aalborg og give en lille koncert :-)
SvarSletJA gid du dog havde været her,Dudi
SvarSlet