Kan I huske da jeg var i Danmark i efteråret? Jan og jeg gik nogle meget, meget lange ture og var rundt alle mulige og umulige steder. Måske var det den allersidste aften eller var det aftenen før? Det husker jeg ikke, men jeg havde hørt, at der var en forretning i København..for Jan og jeg var engang en kort tur i Sverige, hvor jeg håbede at finde en forretning helt tilfældigt. Dét gjorde jeg ikke, men gudsketakoglov for internettet, som har kunnet forsyne mig med fine og lækre bluser fra Gudrun. Men tilbage til hin aften i København, hvor jeg lige før lukketid fandt og bragede ind i forretningen, hvor jeg kunne se med fingrene og faldt for især to bluser..den ene i fin strik i silke og uld og den anden i en tynd hør, begge for mig i ren retro og gensyn med en farve jeg næsten var uadskillig fra. En underlig brun (nogle siger noget meget grimt om farven, men det er kun fordi de ikke lige som mig kan bære den. De er bare misundelige, har jeg besluttet mig for, at de må være! Øvbøv) Men med posten kom de bestilte bluser og da ærmerne er 3/4 og der stadig er koldt i Grønland til trods for den globale opvarmning og alt det, måtte der strikkes et par håndledsvarmere/skjulere. Det blev så gjort i dag. Disse er strikket i "Iceland", der består af 50%uld, 35%acryl og 15 % alpaca på p. 2½ og der er brugt knap 30 gram. Opskriften er fra Dorothea, men lavet lidt om. Jeg har brugt mønsteret fra huen og undladt tommelfingerhullet og hæklet to omgange med pelskant rundt i den ene side. Nu ser jeg påklædt ud igen, håndleddene er dækket og varmen fra ulden i håndledsvarmerne, gør at bluserne kan bruges året rundt.. også i Grønland om vinteren. Gudrun laver det skønneste tøj..en lille smule hippie-et, afslappet og meget ofte med en snert af oprindeligt etnisk originalitet.. altså lige noget for mig. (Gid jeg vinder i lotto! Det vil Gudrun sikket også håbe/ønske, hvis hun vidste, hvad jeg så ville bruge mine penge til! Og nej, jeg får-desværre, ikke procenter.Tøjet er ikke dyrt, men en skoletræt, ferietrængende folkeskoleoverlærer i Grønland tjener ikke nok til at kunne skifte garderoben ud med udelukkende hendes tøj.)
Har netop modtaget hendes nye katalog.....suk
SvarSletButikken er noget af det mest hyggelige, et besøg kan stærk anbefales.