Fredelig torsdag

Endnu en fredelig dag, dem, som der er flest af, er brugt næsten til ende. Og dog, for i formiddags takkede månen rødmende smukt af, mens solen ventede på sin entre bag "Kællingehætten", og ikke så snart månen var sunket i havet mod vest, før solen kikkede frem fra syd. Sóm, jeg dog er rig! På denne tid af året, har vi lærere i specialklasserne travlt med at skrive individuelle undervisningsrapporter og lige så mange individuelle undervisningsplaner for alle vores elever, og det er noget, som trækker tænder langsomt og pinefuldt ud. Ihvertfald for mig. Jeg vil hellere undervise og være sammen med eleverne. Men dét skal jo gøres, men inden jeg satte mig til computeren skulle jeg en smuttur ned i byen efter søde forsyninger i form af skumfiduser. Solen stod lige så fint og skinnede ind ad vinduerne ad boligblokkene. Efter to timer foran skærmen og to rapporter senere, mente jeg godt, at jeg kunne stoppe for i dag, og jeg kunne lige akkurat nå ud og se solen smutte samme vej som månen i morges. Jeg kunne også nå at hente den pose med 10 ryper, der ankom med båden fra Itilleq. En bygd syd for Sisimiut, hvor der bor en fanger, der er generøs med sin fangst (mod betaling naturligvis) Jeg burde jo tage min Magnum under armen og selv traske op i fjeldet og fange nogen. Men mageligheden sejrer over kulden og mørket og dovenskaben. Båden havde vist været i søgang, for der var et tyk panser af is overalt. Godt jeg arbejder indendørs disse dage, for der er koldt overalt og sikkert ikke mindre til havs. (Isfoden (isfødder) er altid fascinerende og jeg kan godt lide formerne) Lige om lidt skal gryder, potter og pander i sving, så vi kan smide os i sofaen, jeg med mit strikketøj, som jeg er ved at være træt af at strikke på..Det skal altså snart have en ende, så jeg kan komme i gang med noget andet!