Affolkning

Formiddagen bød på den flotteste himmel, og jeg kan bare ikke blive træt af at betragte den. Den holdt sig smuk og farvestrålende hele dagen, (Disse taget ud af vores soveværelsesvindue mod syd i formiddags)lige indtil det igen blev bulderravende mørkt. Men vi kan mærke at dagene hurtigt bliver længere og lysere. Solens stråler nåede i dag over tagene og gav røde fjeldtoppe på den anden side. Utroligt smukt! (Henriette: der er mang smukke ting omkring dig også, og måske især på Fyn? Det handler bare om at se dem og øve sig, tror jeg?! Jeg øver mig hele tiden, og digitalbilleder koster jo ingenting, og du kan slette alle de dårlige og prøve igen og igen og igen og...) Dagen er gået med ingenting, og så alligevel passer det jo ikke helt, for dagen gik med alting, for Jan og Johannes havde lavet en aftale om, at ville køre en kort slædetur med nogle af hundene, og det var jo en god anledning til at komme med ned til hundene og klø dem lidt bag ørerne. Så snart Jan hiver slæden frem, ved de lige nøjagtig, hvad der skal til at ske, og så kan jeg godt glemme alt om hyggeklap og hundesludder. De galper og er ivrige og det kan kun gå for langsomt med at få slæden rigget til. Jeg nåede lige op til mine forældre til et par hurtige kopper te, og så var de såmænd hjemme igen, for føret var hårdt og glat, så det gik meget stærkt og vi kunne lige tids nok nå ud i lufthavnen for at sende Ane Katrine tilbage til Nuuk. Vi affolkes lige så stille og roligt... Jan og Johannes havde lavet endnu et par aftaler om en kop kaffe efter slædeturen og film i aften, så vi når kun akkurat hjem til aftensmaden før vi igen er over broen og ude hos dem. Jeg vil vove den påstand..iøvrigt, at Lena og Johannes juletræhar den flotteste baggrund i byen, måske endda i hele Grønland.