Jeg har kæmpet mig igennem ugen. Følt mig som en anden polarforsker i stærk kulde, mørke, langt væk fra hjemmet, mod ukendt mål, udmattet og uden proviant, men i morgen er det fredag! I morgen ved middagstid, kan jeg holde weekend, sidde foran min kunstige sol og drømme om varme dage i juli/august, og jeg vil drømme om forlængst overståede sejlture på blikstille hav, hvor sælerne popper op af det blanke vand, bølgernes vuggen og solens kælen mig i ansigtet. Jeg vil drømme om den ro i sindet, det giver at ligge langt ude på havet i jollen, hvor der er højt til himlen, og der ikke er andre lyde end havets rolige åndedræt og ikke andre lugte end mine egne og havets. Dét er lige, hvad jeg vil drømme om i morgen, når jeg har roen og tiden til det. Jeg vil forsøge at abstrahere fra blæsten, der ikke vil lade os i fred, sneen, der skiftevis er våd, bliver til regn for derefter at dale romantisk og jule-agtigt ned over os for igen at skifte. Om det er alderen..altså min, eller om det er den globale opvarmning, der gør at vejret er langt mere ustabilt end det var før i tiden, der gør at det er blevet sværere for mig med vinter og mørke, ved jeg ikke, men jeg glæder mig til lyset vender og dagene igen bliver længere...bare lidt længere! I aften stod den på telefonmøde..Jeg er ikke god til møder, men når det nu skal være, foretrækker jeg et telefonmøde: Jeg kan sidde med bar R.., pille mig sindigt i næsen, rynke på næsen, række tunge eller rulle med øjnene, uden nogen ser det, - ikke at jeg gør det, men muligheden er der, og jeg elsker muligheder. Alle former for muligheder. I morgen aften står den igen på møde, for i overmorgen skal foreningen afholde bingo, hvor vi håber at kunne skrabe lidt penge ind. Men det er weekend, og jeg har mulighed for at komme ud, mens der er dagslys og dét glæder jeg mig til. Den mulighed har jeg/vi jo ikke til daglig, når vi er på arbejde. Godt, at jeg så har fået mig min egen sol, som jeg kan tænde og slukke for, når det passer mig. Jeg forsøgte at tænde den, så jeg kunne få lidt lys på mine piger og få dem foreviget med mit kamera, som jeg jo heller ikke har øvet mig så mege med. (Sikke nogle uklædelige skygger jeg har fået med...hmmm..)Det går langsomt (meget langsomt) fremad med at lære det at kende. Vaner med det gamle kamera sidder dybt i mine fingre og øjne, men jeg skal nok få det lært. Giv mig mere lys og mere tid, så skal I igen få brugbare billeder, der viser, hvad der rør sig i og omkring mig. Jeg vil liste over til mit sofahjørne og strikke videre på mine kommende vanter. I morgen er det fredag, og jeg glæder mig til weekenden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.