Juleinfluenza

Børnenes jul : d. 24. december, i dag d. 25. december er det de voksnes jul? Sådan lød det ihvertfald, da vi var børn. D. 25. var mere højtidlig og det hænger da ved, hos os endnu. At min mor kan lave mad, har jeg vist sagt før, men julemad, det er hun verdensmester i! Vi var 14 om bordet i går aftes og vi spiste og drak, så vi næsten ikke kunne slæbe os rundt om juletræet bagefter, men rundt kom vi, og det endda en del gange, fik sunget så højt for julemanden, at han dukkede op i egen "høje" person. Han havde sække med julegaver med til store (men barnlige sjæle; aataa fik af Daniel og Silas en fjernstyret, lille helikopter, også så vi næsten ikke mere til aataa) og små, og der faldt en velsignet ro over hele selskabet, da alle gaver var pakket ud. I dag er der så det store julefrokostbord for især de voksne, med udsøgte, hjemmelavede delikatesser, hjemmelavede kryddersnapse, ryper, stege og tilbehør, som nok vil få nogen kokke til at gå hjem og øve sig lidt igen. Ingen slår min mors hjemmelavede rullepølse fx.! Jeg kan kun håbe, at familien er så stopmætte, at de ikke spiser det hele i dag, for jeg bliver nødt til melde afbud og holde sengen med feber, forkølelse, hovedpine, muligvis kæbehulebetændelse, for det gør ondt i alle mine tænder? og i ørerne, og ondt, ondt, ondt og ondt i hver en kvadratmilimeter af min krop..og dem er der uhyggeligt mange af. Ret usædvanligt for mig, var jeg til læge i går, som gav mig en næsespray, kikkede mig i halsen og ørerne, ynkede mig og sendte mig hjem med ønsker om en god jul og god bedring. Fint, men jeg ville gerne have haft noget hurtigt-virkende speedmedicin, så jeg kunne være rask og mig selv i julen. Jeg kan nu ligge i sofaen, der ryster og vibrerer, for udenfor raser en halv orkan, og den har rigeligt at tage fat i, med vores enorme tagflader; køkkenlamperne gynger sagte over spisebordet, og julepynten, som er noget lettere svinger også uroligt. Vi er heldigvis vant til det, og ved jo, at det ikke varer evigt...Storms never last... Sigtbarheden er under 10 mtr. og vi kan lige akkurat ane naboerne omkring os, nok til at Jan og pigerne skal nok finde vejen over til min mors gryder..;-)