Smil

Som I ved vandt jeg ikke bare een, men to mobiltelefoner, og i lørdags tog jeg tyren ved hornene og tændte dem begge. Oooh, berørings-angst..Kom an! Jan skal naturligvis have den ene og jeg den anden. Jeg har nonchelan givet min far min gamle, men nyligt opdaterede Nokia N73 og kunne så gå i dag og flashe min nye mobil. Sejt ser det ud, synes jeg jo selv, men om det blev bemærket, er jeg knap så sikker på. Jeg føler mig en smule mere vigtig, betydningsfuld og smart med sådan et dyr hængende om halsen. Gid der var nogen der også gad at ringe til mig ;-) Svarer det ikke lidt til, da vi var børn og havde fået nyt ur og ingen spurgte, hvad klokken var?? Måske kan jeg lave en aftale med Jan om, at vi skal ringe til hinanden et par gange om dagen, så vi kan vise teknologikken lidt frem?? (fnis..) Desværre viste det sig, at den ene ikke virker som den skal. "No problem", sagde de nede på Tele.."vi bytter den da bare". Det er en holdning, der passer ind i min smag, og da jeg trådte ud af PostTele smilede hele verden med røde kinder og og måneskin i blikket. Solen sank også rødmende ned i havet, og lige om lidt rører jeg fiskefars op til frikadeller. Der er flere afsnit af "klovn" og et udfordrende strikketøj på islandsk. Dét kan ikke blive meget bedre i dag. Tak mandag. Du har været god ved mig.