Det bliver leget med det nye isenkram i det lille hjem..idag blev den nye telefon taget i brug, dvs den ene er taget i brug, mens den anden ligger i skrammekrogen, for den vil bare ikke give lyd fra sig, når der bliver ringet til den. Den bliver bragt til tele på mandag, hvor de må fortælle den at den er en telefon, som skal give en eller anden form for lyd, når der bliver ringet til den. Den anden (samme model) fungerer fint og lige efter hensigten. Der er også blevet leget lidt med kameraet. Det hører til absolut sværvægtsklassen i flere betydninger og er vist ikke for en glad amatør som mig?! 
Nikon D300. Jeg lider stadig af berøringsangst og blokeringer overfor det, men jeg har forsøgt at kaste mig ud i det. Det er svært, når jeg ikke i forvejen har nogen teknisk viden og blokerer totalt og aldeles, når Jan forsøger at forklare mig med tal, åbninger, logik og teknik. 
Jeg lærer ved at se og røre, så det er bare med at komme i gang med kameraet i hånden, se resultaterne, og så kan jeg forsøge at kæde det sammen med det, som Jan forsøger at banke ind gennem ørerne. Det havde været noget lettere, hvis jeg mestrede nogle flere indlæringsmetoder og fx fik noget ud af at læse en manual. I det hele taget har jeg fået mig nogle gevaldige blokeringer omkring fotografering siden d. 15 okt. hvor jeg fik at vide, at jeg havde vundet fotokonkurrencen. Det giver mig præstations-angst af næsten uovervindelige dimensioner og sikke da noget pjat! Jeg skal jo bare kunne glæde mig selv, som jeg hele tiden har gjort og håbe på at I andre ikke får kvalme og opkastningsfornemmelser, når jeg lægger billederne ud i dette halvprivate/halvt-offentlige forum. Mine spæde forsøg
i dag blev gjort ude hos Lena og Johannes i aften, som gav fin middag med grønlandsk lam og pandekager a la Rasmus Klumps mor. Tak for mad og en overordentligt hyggelig aften.
P.s alle billederne i dag er taget med det nye kamera med alle mulige og især umulige indstillinger, som jeg ikke forstod for meget af.. try and try and try again..puuuuh, hvor er det svært at tage billeder lige pludseligt.
Nikon D300. Jeg lider stadig af berøringsangst og blokeringer overfor det, men jeg har forsøgt at kaste mig ud i det. Det er svært, når jeg ikke i forvejen har nogen teknisk viden og blokerer totalt og aldeles, når Jan forsøger at forklare mig med tal, åbninger, logik og teknik. Jeg lærer ved at se og røre, så det er bare med at komme i gang med kameraet i hånden, se resultaterne, og så kan jeg forsøge at kæde det sammen med det, som Jan forsøger at banke ind gennem ørerne. Det havde været noget lettere, hvis jeg mestrede nogle flere indlæringsmetoder og fx fik noget ud af at læse en manual. I det hele taget har jeg fået mig nogle gevaldige blokeringer omkring fotografering siden d. 15 okt. hvor jeg fik at vide, at jeg havde vundet fotokonkurrencen. Det giver mig præstations-angst af næsten uovervindelige dimensioner og sikke da noget pjat! Jeg skal jo bare kunne glæde mig selv, som jeg hele tiden har gjort og håbe på at I andre ikke får kvalme og opkastningsfornemmelser, når jeg lægger billederne ud i dette halvprivate/halvt-offentlige forum. Mine spæde forsøg i dag blev gjort ude hos Lena og Johannes i aften, som gav fin middag med grønlandsk lam og pandekager a la Rasmus Klumps mor. Tak for mad og en overordentligt hyggelig aften.
kære alle
SvarSleter nu opdateret fra jer og I får kærlige tanker og knus fra
farmor
De flotte billeder, du tidligere har taget, er netop blevet så flotte, fordi du stod bag og trykkede på knappen. Sådan også med det nye apparat: du står bag og bestemmer, hvornår der skal trykkes! Så med tiden vil du også blive fortrolig med det nye.
SvarSletMon ikke alle, der har udøvet en flot præstation, bliver nervøse for, om de kan leve op til sig selv?? Held og lykke med det.