Hjemme bedst

Så sidder jeg igen hjemme under eget tag. Fjernsynet kører i baggrunden med Jan foran sig. Han ser fodbold, og der lyder hyggelige grynt indimellem. Laura slænger sig i sofaen med benene oppe på sofabordet, og Sara nyder at kunne lukke døren efter sig på sit værelse og være sig selv. Jeg har kikket lidt på det nye kamera, men har lidt berøringsangst overfor det, ligesom jeg også har det overfor min nye mobiltelefon. Jeg skal nok komme efter det, men indtil da er det med små forsigtige tilnærmelser det nye isenkram bliver taget i besiddelse. De nemme kyllinger er blevet spist og min far går rundt nedenunder og ordner nogle stikkontakter. Dét er altså hyggeligt at være hjemme igen. I går i Qaqortoq var vi ude og gå for at få tiden til at gå og på vores vej gennem byen mødte vi pludselig en stolt og selvsikker hane. Vi, fra Nordgrønland fór afsted med kameraer og mobilkameraerne foran os, mens vi hvinede. Som om vi aldrig havde set en hane før. Resten af dagen gik med at færdiggøre domino-halstørklædet, som nu hænger til tørre og jeg bestemmer mig for om der skal være kvaster eller små strikkede "kugler" og mens jeg gør klar til at komme i min egen seng, vil jeg mindes de få øjeblikke, hvor jeg havde alle mine tre børn samlet omkring mig i Nuuk lufthavn i dag..korte frydefulde øjeblikke...