Slutspurt på efterårsferien

Dagene er lige så svære at holde fast i som røg. De smuldrer bort mellem fingrene på mig uden at jeg på nogen måde kan gøre hverken fra eller til. Jeg forsøger at nyde fridagene på forhånd og med tilbagevirkende kraft. Udenfor hænger snebygerne tunge af sne over hovedet på os og med ganske korte intervaller slipper de sneen ud, og ned over land og by. Det kan bare ikke blive mere vinterligt end det er i dag. Den lette vind fra nord, sørger for at sneen bliver hvirvlet rundt og op, at den klistrer sig fast til alt inden den tung og våd, kan lægge sig, især på vores trappe og gangbro. Vi er på den igen med skovl og kost..som om!! Udenfor, kan jeg høre at de første snescootere allerede er blevet startet op, og jeg ved at de første (hunde) slæder allerede har været ude og prøve den nye sne af. Måske er jeg den eneste overhovedet, der ikke fik nok sommer og varme, ikke fik sejlet nok eller fik sol nok på kinderne? Laura har været afsted i dag igen, dog ikke til frisør, men til tandlæge. hun skal have bøjle på, på mandag og det er spændende, men på den lidt trælse måde. Det kunne have så meget lettere, hvis det ikke var nødvendigt, men heller ikke det er jeg/vi herre over (ligesom med vejret, varmen, solen olign)Vi glæder os allerede allesammen, på hendes vegne til hun kan få dem af igen om et par år, forhåbentligt med flotte lige tænder. Hun kommer til at sidde i stolen mange, mange gange inden da, så hun kan ligeså godt vænne sig til udsigten.