Nogen arbejdsdage er hårdere end andre. Sådan er det for os alle. Nogen dage glider smertefrit fra morgenstunden til fyraften, og andre dage igen, slider man sig halvt ihjel allerede den første time fra man dukker op. Jeg har arbejdet på den samme arbejdsplads i 19 år, og det har nogen gange krævet nogle udfordringer både fra min side, og højst sandsynligt også fra arbejdspladsens side. Det er udfordrende at blive ved med at finde spænding år efter år gennem så lang tid. Det er næsten ligesom et gammelt ægteskab. At holde ud og være med til at udvikle. Finde nye interessante veje at gå sammen. Der er nogen mennesker, der mener at man partout skal skifte arbejde efter højst 5-7 år for ellers gror man fast, og udvikler hverken sig selv eller sit arbejde. Måske har de ret? Men det kan altså også være en fordel at komme på en arbejdsplads, hvor der er medarbejdere, som har været der i mange, mange år. Det kræver af de medarbejdere, at de er villige til at rykke sig sammen med arbejdets karakter. Dét håber jeg at jeg har været? Jeg er i bund og grund glad for at undervise og give fra mig i et klasselokale. Det er givende for mig, at se, at mine elever udvikler sig i den retning jeg sammen med dem, forældrene og skolen har valgt. At være vidne til at deres verden åbner sig. I formiddags havde jeg gjort mig selv mere eller mindre arbejdsløs i et par minutter. Det er en lille sejr, at de vil og kan selv og ikke har brug for, at jeg sidder klods op og ned ad dem, og at de har modet og viljen til at gøre et forsøg selv. Det gav mig mulighed for at gå ud på brandtrappen (nej, det må vi ikke!) og tage et par billeder af mine nærmeste (arbejs-) omgivelser. Det har nemlig sneet lidt mere i nat, men fjeldets farver skinnede igennem og gav et flot udtryk, som jeg forsøgte at fange igen senere på dagen ude ved lufthavnen. Vanen tro, kørte vi nemlig en tur, hvor vi hørte om hinandens arbejsdag, læssede af, bearbejde arbejdsdagen, der gik og fyldte nyt på, inden vi tog hjem. Mindst een gang om dagen skal jeg se havet, så ruten går også rundt om sydkvarteret, så fjorden kan tages i øjesyn (dette billede er fra igår)
Åh, dorthe jeg får altid et sug i maven, når jeg ser dine flotte billeder fra Grønland.Hvor er der storslået, og hvor er du en dygtig fotograf
SvarSletTak Laila.. Jeg er også glad for at bo heroppe, og jeg øver mig da flittigt med kameraet for at fange skønheden
SvarSlet