I fiskens tegn

Jeg HAR forsøgt at bede dem pænt, tigge dem, trygle dem, hvæse ad dem, men intet kan få de dumme guppier og slørhaler til at stå stille bare et eneste øjeblik, så jeg kan fotografere dem. Men de kommer rendende og stiller sig i kø, - nej, nærmest klumper sig sammen, når jeg sætter mig på trappen foran dem for at fodre dem. De undskylder sig med at de er generte og ikke er fotogene. Og grunden til at jeg ville fotografere dem var såmænd, fordi jeg tømte akvariet fuldstændigt for vand, rensede alt og skrubbede fiskene under gællerne i lørdags for derefter at skille unger og de mindst farverige fra. Over halvdelen røg ud, eller nærmere betegnet ned til Jesper, for vores havde i sandhed forstået budskabet om at formere sig og befolke omend ikke verden, så ihvertfald mit 50 ltr.s akvarie, som var så stopfyldt med fisk, at der ikke var plads til at vende sig i for de ældre og mere gigtsvage fisk. Lørdag eftermiddag kunne jeg så sidde og nyde synet af et skinnende rent akvarie, hvor slørhalerne kunne folde sløret ud i flotte farver og guppierne kunne boltre sig mellem de resterende planter. Glæden varede meget kort for i dag da jeg kom hjem, havde een af dem (og jeg har spurgt, brugt forskellige afhøringsteknikker, vredet både finner og gæller om på mistænkte) ynglet, og akvariet var igen overfyldt med små gennemsigtige møgunger. Man kan bare ikke vende ryggen til sådanne nogen! Da ingen af dem hverken ville bryde sammen eller tilstå, fandt Laura og jeg nettet frem, og så var der ellers fisketid. Vi fik ihvertfald de første 20 unger op i en skål med vand og stadig var der ingen mødre, der bad for deres børns liv, og da jeg altid forsøger at holde ord, måtte jeg jo igang med det beskidte mafia-arbejde: at udrydde de uønskede. Jeg sad længe og tænkte, funderede og spekulerede over, hvilken aflivnings-metode mon var den mest humane, men måtte give op og konkludere at der er forskel på at fange torsk og havkatte og at aflive akvariefisk. Det endte ganske enkelt med at Laura og jeg hældte skål med indhold udover altanen, og skyndte os ind i stuen igen for at vaske hænder. Måske skal jeg spørge Jan om hjælp næste gang eller også har jeg flg muligheder: hård opdragelse, seksualundervisning med intensiv prævention-oplysning, tvangssterilisation eller om jeg bare skal forsøge at være hårdhudet og fortsætte mine aflivninger af nyfødte uønskede fiske-unger?! P.S Jeg kan se, at der er nogen af dem der har undsluppet vores fiskeri i dag, så vi skal nok igang igen i morgen, for hvis de ikke vil høre, så må de føle! Så kan de lære det, kan de!