Mit garn var ikke kommet, men jeg har fået svar fra garnfirmaet om, at garnet nu er afsendt. Med hvad ved jeg stadig ikke, -om det er med en brevdue, skib, qajaq-mand, flyver eller andet, men bare det er på vej, så er jeg glad og glæder mig til at få det i hænderne! Mine håndledsvarmere led en stille død i dag, for jeg var utilfreds med mønsteret, trævlede op og startede forfra. Fint med terapi. Dagen er dog mest gået med at hilse de hjemvendte verdensmesterskabs-deltagere velkommen, og lidt har det tilsyneladende hjulpet, for både lokal-tv og lokal-bladet var troppet op, og der blev vist klip i Grønlands svar på tv-avisen; Qanorooq her til aften. Det kan også være, at de var dukket op helt af sig selv, men jeg vil gerne forblive i den tro, at al min brok og skriven klager har givet positiv bonus. De, altså Johannes og Jonathan fik en ok-modtagelse, selvom jeg jo måske nok havde forventet mig noget mere og noget større, men sådan er det...her i byen. Johannes havde (som sædvanlig) en god flaske med til Jan. Johannes er 100% afholdsmand, og Jan kan meget godt lide en god whisky Jan, så efter at han indgående havde studeret flasken her til aften sagde: "Jeg tror jeg vil drikke whisky i aften, som jeg har fået af min ven, verdensmesteren". smilede jeg. Jo, det lød godt! Lidt blæret og lidt højtideligt, men det skal der også være plads til. I morgen er det heldigvis fredag, og selvom der ikke er lovet sejlvejr, glæder jeg mig til at slappe af, sove længe, være mig selv og kunne bruge mine formiddage+eftermiddage til mig selv og mine tanker. Torsdag er forventningernes dag. Forventninger om weekenden og de kommende fri-dage!
Det er godt du ikke er en der bare venter på at andre gør noget.
SvarSletTillykke herfra osse.
hilsen Phine
Tillykke til de stolte vindere - inclusiv dens stolte vinder af en god flaske whisky. Jeg tror helt sikkert din indsats havde noget med velkomstkomiteen at goere og godt gjort af dig! :)
SvarSletUden noget at have det i, tror/fornemmer jeg, at I begge ville have gjort noget lignende også?
SvarSlet