Primitiv rigdom

Jeg føler mig rig på en primitiv måde..eller er det primitivt? Det er en rigdom, at vide at det vi putter i munden og spiser, ikke har været buret inde og fodret med vækstfremmende foder, ikke er pumpet med pencillin, ikke er transporteret land og rige rundt for at blive slagtet, ikke har skuldersår, ikke har halebid, ikke har fået halekupering, men har rendt rundt som de lyster og er blevet skudt ude i det fri og har levet et naturligt liv lige indtil sidste åndedrag. Det er en rigdom, at jeg selv har stået og skåret kødet ud og de smuler jeg ikke har kunne vriste af knoglerne, kan hundene mæske sig med de kommende dage. Jeg har fars nok til mange pizzaer, lagsagne, farssuppe, farsbrød, frikadeller og hakkedrenge, og i fryseren ligger køller af 3 rensdyr med en mærkeseddel på, hvor der står "Lauras konfirmation". Yes! For hun skal jo konfirmeres til næste år, så festmaden er sikret. Johannes har samlet kvaner til os, som skal syltes til kødet, og der skal samles sortebær til tilbehør. Der ligger et par enkelte ørreder til forretten, og laksen er bestilt hos en fisker. Der burde være basis for et måltid mad for indbudte gæster, og det fylder med glæde at vi kan garantere for dyrevelstanden for de dyr vi byder gæsterne, økologien og glæden ved at have skaffet det lokalt og selv. Dét er da rigdom! Jeg håber, at vi får lidt mere, så vi har noget til vinteren og ikke skal bidrage til CO2 udslippet ved at købe kød fra New Zealand, Tyskland eller lande laaaaaangt væk fra os som igen betyder at det er transporteret med udslip tilfølge, og bidrage til egen og familiens glæde over, at vi selv har skaffet føden. Det er måske primitivt, men det er en fed følelse som øger min livsglæde. P.S Jeg har endnu engang fået en kommentar (jeg har fået indtil flere mails også) om hvorfor jeg

ikke længere brokker mig på brokkebloggen. Tja..Jeg kunne såmænd sagtens finde noget at brokke mig over, og gør det da også dagligt. Der ryger både store og små brokkerier overbord, men mange af mine brokkerier drejer sig oftest om private, intime og personlige ting, som jeg ikke mener egner sig til offentligheden. Jeg har nogen gange overvejet at skrive om mit brok generelt og princippielt, men på den anden side, mener jeg heller ikke, at jeg bør/skal dyrke og jagte de negative sider af livet. Jeg er generelt taknemmelig for mit liv og mine muligheder, og forsøger at få det bedste ud af alt og ingenting for mig selv og min familie, og jeg mener at når man konstant brokker sig, bider det sig selv i halen og kan meget, meget nemt blive en dårlig vane og livstill, som er trættende både for den brokkende, men også for tilhørende. Jeg forsøger til stadighed med mere eller mindre held at være assertiv i min kommunikation både med mig selv og mine omgivelser, men det er ikke altid at jeg eller mine omgivelser lytter med girafører og jeg ved at det tager tid og energi, at være åben og uden fordomme. Der er nok som brokker sig og som er negative, men mange glemmer at når de brokker sig og er negative, får de oftest tilbage af samme skuffe, og dét gider jeg ikke. Dét har jeg ikke overskud til nu. Jeg vil fyldes med glæde og optimisme både af mig selv og mine omgivelser, og jeg vil forsøge at være taknemmelig over det jeg rent faktisk får, end ærgre mig over mine manglende muligheder og chancer. Derfor, og jeg håber at det var svar nok til de af jer, der har spurgt mig om mit liv bare er rosenlyserødt og fyldt med naivistisk overpositiv glæde?! Nej, mit liv er fyldt med alt hvad et liv nu engang er fyldt med og lige nu føler jeg mig rig.