Nogen gange og total uden varsel, kan du risikere, at du bliver kastet ud i en større eller mindre eksistentiel krise, hvor du bliver nødt til a stille dig selv ubehagelige spørgsmål, som der måske er lige så ubehagelige svar til. Nogen gange, og uden du vil det, blive du nødt til at revidere dine tanker om dine værdier og normer, og dine drømme om det store og om det små, bliver uden varsel udsat for intensiv drømme-tydning, og en del illusioner brister, så der kan blive plads til nye. Nogen gange bliver man også bare lidt ældre indeni, og finder ud af, hvad der er værd at drømme om, og hvor det er værd at sætte sine kræfter ind. Nogengange rydder man op de indre skuffer og skabe, og nogen bliver tømt for gammelt ragelse. Det har været lortelortelortedage og jeg burde have set dem komme snigende, men hvem bekymrer sig om bekymringer og sorger på forskud? Ikke jeg! Men vi ved jo allesammen at intet varer evigt, så den indre og ydre storm bliver reddet af, og forhåbentligt ordenligt tilreddet. Som havet, der nogengange ligger blankt og smukt og på andre dage voldsomt og truer med at drukne dig. Jeg sejler ikke på skær og jeg er god til at holde mig ovenvande (til trods for at jeg ikke kan svømme - altså i virkeligheden)Heldigvis kan man altid gå op, selvom man føler det går for voldsomt op ad bakke i ens indre, i fysisk forstand, og det gjorde vi så sammen med Sara i dag. Såmænd ikke for at væve rundt i det billedlige og metaforiske, gik i vi langsomt og adstadigt tempo op på Præstefjeldet. (Mit daglige træningsprogram har de sidste par år bestået i at gå ca 15 trappetrin ned om morgen til bilen, vride nøglen om og træde og gaspedalen og gentage processen bare omvendt senere på dagen. I ferien har jeg tilføjet mellem 3-5 grøn look og en del mere kaffe, hvidt brød til morgenmad og hevet mine ben op og ned af sofabordet ca gang i timen, mens jeg sad godt tilbagelænet i den bløde sofa..hmmm). Præsten. Der blev ikke formidlet nogen himmelske budskaber til mig deroppe, men at stå nærmere skyerne og se det hele ovenfra, at få et overblik og være i andre luftlag, gjorde tankerne lidt lettere, og derudover kunne jeg glæde mig over at Sara gad at gå med. Jeg er glad for, ja, stolt over, at især mine piger gerne vil dele vores mange både udendørs og indendørs interesser. Der er flere billeder at se fra turen HER
Kære dorthe,
SvarSletjeg er ret begejstret over din beskrivelse af dit "træningsprogram. Det ligner fuldstændigt mit, blot hat jeg 1 trappetrin ned til bilen.
hilsen fra farmor