Heldige asener, Jan og Johannes! De tog afsted på rensdyr-jagt lige efter aftensmaden, og Lena og jeg fulgte dem fra land. De synede ikke af meget ude på havet og jeg brugte al den zoom kameraet kunne præstere for at fange dem i farten. Der var planlagt biograftur, men tiden rendte fra os, så vi så en dvd hos Lena og jeg fik startet et lille overkommeligt projekt op. Desværre tror jeg ikke på, at der er nok af det total superfede, bløde og lækre garn, som skal ende med at blive en hue. Jeg har søgt på nettet og ikke fundet nogen net-forhandler, så det ender nok med at jeg bliver nødt til at trævle op? Kryds liiiiige fingre for mig, for jeg har 2 nøgler Merino Big fra Lana Grossa mere, som jeg indkøbte hos Mathilde i Viborg og som også var planlagt til centrifugalhatten af Tina Christensen. Jeg håber, tror og ønsker. Jeg ønsker også for Jan og Johannes, at de nyder fuldmånen, stilheden, naturen, havets skvulpen mod stranden, den klare luft, det primitive liv og hinandens selskab. Desværre kom pigerne og jeg ikke med på telttur sidste år, så nu I er igang med at krydse fingre for mig, kan I måske lige krydse fingre for at vi får mulighed for, og når at komme med i år?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.