Det er forbandet svært at finde døgnrytmen, i hvert fald den danske, for jeg ligger stadig vågen til kl 04 om morgenen, sover en let søvn præget af mærkelige drømme for derefter at vågne en time før middag. Hvis jeg var hjemme i Sisimiut var det jo sådan set fint nok, men nu er jeg jo her og ville jo gerne have haft mere ud af de lyse timer.. og på den anden side, når jeg jo det jeg skal. Jeg får vandet planterne, kikket på landskabet omkring mig, hygget med Hunden, konstateret at Katten også er omkring mig, strikket en enkelt pind, og i dag nåede sågar jeg biografen med børnene og andre barnlige sjæle (Jan og Jesper) Hvad går jeg glip af?? I morgen går turen til Ålborg. Der skal hentes nye sko og min søster og ikke mindst hendes to drenge skal besøges. Hmm… jeg elsker ferie. (jeg nåede også at komme ind til Mathilde i Viborg, hvor jeg fik købt en hammergod hæklenål, og naturligvis noget lækkert bomuldsgarn at prøve nålen med, og flere forskellige nøgler Arwetta garn til vinterens produktion af håndledsvarmere. Det gjorde bestemt ikke noget, hvis jeg nåede derind igen)
Nu er jeg efterhånden godt træt af at blive holdt for nar...
SvarSletDu må snart skrive noget, jeg har efterhånden kikket forbi din side flere gange både i dag og i går.
Man kan ikke holde ferie fra en blog.
Nu er jeg efterhånden godt træt af at blive holdt for nar...
SvarSletDu må snart skrive noget, jeg har efterhånden kikket forbi din side flere gange både i dag og i går.
Man kan ikke holde ferie fra en blog.
Se nu hvad der skete, det er abstinenser... Og nu kan jeg snart heller ikke stave mere ;o)
SvarSlet