Pigerne og jeg havde store planer i dag. Vi skulle ud og køre snescooter ,og pigerne ville have deres kurebrædter med. Vi pakkede en rygsæk, og fandt et tæppe, snescooteren blev startet, men den rykkede sig ikke ud af stedet. Efter mange forgæves forsøg, måtte vi se os slået og så sjoskede vi nedtrykte, skuffede, nedslåede og tyngede ind i huset igen. Vi sad i sofaen og var skuffede i takt, sammen og hver for sig, men det var altså lidt svært at bevare pessimismen, da AFV (american funniest homevideo) tonede frem på skærmen. Da Jan kom hjem fra sin slædetur, blev han straks involveret i vores problem og det var både med irritation og lettelse, at vi kunne se på, at han fik den fri uden de store problemer. Så er den klar til i morgen, hvor jeg skal have den med til min afdelings skole-skidag, hvor jeg skal transportere tingene. Her til aften var der generalforsamlingsmøde i Sisimiut Taekwon-do, og der var en god stemning til mødet. Inden jeg drog til møde, var jeg en tur i Centrum-kiosken og da vi kom ud igen, stod der 4 fuldvoksne heste ved bilen. Selvom de er fast billede her i byen, er det stadig et dejligt og afvekslende syn, når hestene kommer. De vil af én eller anden grund, helst stå nede på Spejdersøen, og det er stort set, hver dag, at de er til at finde der. Ejeren flytter dem troligt tilbage, men de ved hvad de vil, og hvor de vil stå.
Hej Dorthe Ivalo
SvarSletGik de alene !?
mange hilsner
Josephine
Ja, Josephine. De gik fuldstændig alene og lige hvorhen de havde lyst til. Det er lidt sjovt at se dem komme traskende gennem byen, og de ender næsten altid på Spejdersøen (isen)hvor de tilsyneladende af een eller anden uvis grund, bedst kan lide at stå
SvarSlet