Simon rejste tilbage til Kangerlussuaq i går og da vejret ikke var til noget som helst andet end at gøre rent, og rydde op, gjorde vi det. Det var ikke sjovt, mens det stod på, men nu i dag, hvor vi har gjort øverste etage og mellem-etagen færdig, er det dejligt, og luften virker renere og der er mere af den..bilder jeg mig ind. Jeg har smidt brugsanvisninger og garantibeviser ud på maskiner, som vi ikke engang ejer mere, og mine lønsedler fra 1990 og frem til i dag, er ligeledes makuleret og smidt ud sammen med meget, meget andet, som ikke længere er aktuelt Der er kørt gammelt tøj fra dengang kassebukser og platouhæle var moderne, op til Røde kors. De få gange vi har taget denne tur, har jeg lovet mig selv højt og højtideligt, at det skal ske meget ofte, ja, engang hvert halve år, er faktisk ikke ofte nok, men tiden går, og pludselig er tiden gået fra mig uden jeg har opdaget det. Planen er, at hele huset skal have den omgang, og at vi inden dette år er omme, skal have malet nedenunder og gjort det i stand og fået det til at se nogenlunde ordentligt ud. Jan og jeg har set os selv og hinanden i øjnene påske efter påske og sagt: " i år, i år.." I år må vi hægte os på den lumske tid, og prøve at nå det, for når det er gjort, er det en dejlig følelse...Tror jeg. Mine hænder er så ru og flossede, at jeg ikke engang kan strikke. De skal smøres ind i fed creme, inden jeg går i seng, så de ikke river alt, hvad jeg rører ved i stykker. I morgen skal vi tilbage til arbejdet og jeg kan mærke på mig selv, at jeg slet, slet ikke er færdig med at holde ferie og slappe af (eller færdig med at muge ud herhjemme). Jeg sidder med en stor øv-følelse inden i mig og ville ønske at påsken (-ferien) varede lige til jul. (Denne bil kunne ikke komme op ad den glatte bakke ude ved lufthavnen.. sådan har det også føltes for mig, mens jeg gik og gjorde rent,- men jeg kom op!! Håber de også gjorde det)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.