Elastisk

Om det var sin egen skønhed morgenen rødmede over, er svært at sige, for jeg var ikke just i snakkehumør i morges kl meget-meget-tidligt-og-det-føles-som-tortur-tidligt, men jeg kunne konstatere, at det var en smuk morgen, jeg endnu en dag tog hul på. Arbejdsdagen strakte sig som en uendelig lang elastik, der hvert sekund kunne briste i et smæld, men den holdt og bar mig igennem lidt over 9 timer på pinden med skindet på næsen og humøret i behold, og jeg kunne glæde mig over hundene meget sent i eftermiddag og tog mig lidt tid til dem, selvom selvsamme tid var knap. Pigerne og jeg var inviteret til rester, så vi spiste endnu engang hos min søster og hun lagde både sofa og hyggestemning til aftenens x-faktor, som jeg holdt mig vågen til. Solen sank lige så smuk og rød i det tilfrosne hav, ligeså smuk, som da hun stod op, og vi have 1.parkets-udsigt fra Lena, hvor vi nød hver en stråle. Vi andre havde mistet noget af glansen på det tidspunkt, og og var vel nærmest taknemmelige over det mørke, der skjulte dagens strabadser, der efterhånden ikke længere kunne skjules.I morgen skal jeg på exelkursus og jeg håber, at der siver bare en smule ind. Det kunne være rart at kunne....I får lige en stribe billeder af hundene. Den grønlandske slædehund er efter min mening et utroligt smukt dyr!