Pludselig i går aftes ca. 19.15 kom jeg i tanke om, at Mary Arctica var nede ved vores kaj. Jeg havde i tankerne planlagt, at jeg ville fotografere hende heroppe og for en sikkerheds skyld tjekke at Liselotte ikke var med ;-) Men jeg havde glemt at vi var gået på sommertid og i det hele taget havde jeg glemt..Jeg drønede ud mod syd for at se, om jeg kunne få øje på hende, og langt, laangt, laaaangt derude i horisonten kunne man ane hende som en lille prik. 
Liselotte, jeg håber ikke du vader hvileløst rundt her i byen og kikker efter mig (fnis, fnis)
Liselotte, jeg håber ikke du vader hvileløst rundt her i byen og kikker efter mig (fnis, fnis)
Hvor er det sjovt, at den pludselig er oppe hos dig nu, Dorthe. Verden bliver på en eller anden måde så lille... og nej, jeg var ikke med som blind passager, men jeg ville ønske, at jeg var. Jeg ville elske at besøge dig, er jeg sikker på :-)
SvarSlet