Vinterdage

Der findes dage, hvor man inden man overhovedet åbner øjnene ved, at dagen bliver god. Vi slog øjnene op i morgestil en meget kold og frostklar morgen, hvor solens første stråler glimtede i den uberørte sne som tusinder af små diamanter, der er blevet strøget ud over landskabet med gavmildhed, storsind og rundhåndethed. Det er dage som disse, at jeg ikke forstår, hvorfor jeg andre dage længes efter at bo andre steder eller drømmer om at have en anden udsigt. Jeg føler mig priviligeret i dag, over at bo på et af verdens smukkeste og mest spændende steder, og hvor øjet kan finde ro og hvile uden at blive forstyrret af master, højhuse eller menneskemylder. Jeg egner mig ikke til storbyer, hvor pulsen er høj af intensiv aktivitet. Nej! Lige nu i dette fredelige øjeblik spiller Ben Webster en langsom melodi på vores CD-afspiller, solen skinner udenfor og den hårde frost gør luften skarp. I formiddags, da vi kørte ud for at købe morgenbrød, kørte vi en tur rundt i byen, og det var som altid fascinerende at se havet dampe. På DMI har de denne forklaring på fænomenet:"

Sørøg:En form for havtåge, der dannes, når kold luft bevæger sig hen over et varmere hav. Havvandet fordamper så at sige op i den koldere luft."

Inderhavnen er lukket fuldstændigt til, og der er is næsten så langt, som øjet rækker. Det er mange år siden, vi har oplevet det. Det er lidt parodoksalt, at man i netop disse dage i Nuuk , afholder møde om den globale opvarmning. Det bliver ikke varmere de kommende par dage, så vi må nok belave os på at vi skal bruge lidt ekstra tid til påklædning og afklædning, når vi skal ud og ind igen. Andre end jeg har, fundet fotografiapparatet frem. Se deres billeder her.

De af jer, der efterhånden kender mig, ved at jeg ikke nøjedes med disse få billeder. Resten af mine billeder fra i formiddags, har jeg lagt ind i mit Vinter-album, som I er velkomne til at kikke i.