Hovedværk

Det er ikke så forfærdeligt tit, at jeg må forlade arbejdet for at gå hjem, men i dag gjorde jeg det altså. Mit hoved gør så ondt, og det føles som det er ved at eksplodere, bare det at bevæge øjnene udfordrer min smertetærskel. Sara var syg i fredags med hovedpine og kvalme, og idag ligger Laura hjemme med de akkurat samme symptomer, så hvorfor skulle jeg slippe...?(Smittekilden fundet og identificeret ;-)SE billede nedenfor)Der er jo nok ikke mange, der i virkeligheden lægger mærke til, at jeg ikke sidder på min pind, men jeg går jo og bilder mig selv ind, at jeg er uundværlig. Der er sikkert mange, der er glade for det stykke arbejde jeg lægger, men uundværlig..Nej. Så vokser træerne altså hellere ikke længere op!Og det er ikke hver dag, jeg kommer ud, mens der er lyst, så det var faktisk helt dejligt at komme udenfor idag i det klare frostvejr, hvor solen (ligesom smerterne i mit hoved) eksploderede på himlen i et sand farveorgie. Jeg gik på vejen hjem og tænkte, at jeg måske kunne få strikket lidt på min Mille, men jeg væltede om i min seng, faldt i søvn og vågnede med et sæt, da jeg hørte bussen køre forbi vores hus..GISP! Jeg troede at jeg var sovet over og fik helt hjertebanken inden jeg opdagede at det altså var dag (Bussens 1. tur om morgenen forbi vores hus, er kl 06.30, og på det tidspunkt skal jeg gerne være i gang med at tage overtøjet på..Det er lidt sygt, og sikkert tegn på begyndende stress, at man/jeg i sin/min dybeste søvn kan bilde sig/mig ind at man/jeg er ved at komme for sent!?)Til de interessede: Jeg tror jeg kaster mig ud i et prøvetryk på en t-shirt med een af mine papirklip. Jeg tror, at jeg har fundet et trykkeri?! Men hvis I har flere gode forslag, så hold jer endeligt ikke tilbage.