Stille kaos

Der hersker en mild form for kaos nedenunder, hvor der bliver pakket kufferter og tasker. Der er mange ting, der skal huskes, når man skal være væk i mere end en måned, skal gå i skole, skal holde jul og nytår. Jeg prøver at huske på, at nu er der kun mig selv at rydde op efter, kun mig, at lave mad til, kun mit tøj, der skal vaskes og at kan sidde ved computeren/fjernsynet/strikketøjet lige så meget jeg lyster uden at nogen kalder på mig.. og dét er en lidt frygtelig tanke. Jeg savner allerede pigerne inden de er taget afsted og jeg føler mig allerede lidt fortabt over at Jan ikke er der til at fange fluer, varme mine fødder og lægge ører til gode og dårlige oplevelser...øv, hvor er jeg egoistisk! Jeg håber og tror helt bestemt at pigerne får en rigtig god oplevelse ved at prøve at gå i skole i Danmark, ja-bare at prøve at være i Danmark om vinteren, holde jul hos farmor og farfar, og prøve at leve et næsten "almindeligt" hverdags-liv i Danmark. Jeg skal ikke på arbejde i morgen, så jeg kan være sammen med dem lige indtil de forlader byen. To af mine veninder, har straks øjnet en chance og kommer og spiser sammen med mig i overmorgen. De er søde, betænksomme og empatiske. Jeg kan også glæde mig over, at vi har fået noget nyt sne. Ja faktisk var der så meget sne i morges, da Jan kørte mig på arbejde (Yes, jeg blev kørt!), at der kun var ryddet sne i den ene køre bane. Der lå sne i knæ og lårhøjde overalt, og mange biler sad i morgenmylderet fast (altså en time efter mig) fast i sneen, der var tung og klistret. "Det er godt for slædeføret", sagde Jan, men de har lovet mere regn i weekenden, men da er han jo over alle bjerge og sidder under nøgne trækroner.