"...Og stormen fortsætter!" Og det med ufortyndet kraft og med en vilje, der er helt misundelsesværdig Hvis jeg bare havde halvt så meget energi som hr Storm derude, ville jeg også have hvirvlet rundt og været langt mere effektiv end jeg har været i dag. Det er ganske enerverende med al den blæst og storm, og det føles som om den tapper mig for (positiv) energi. Jeg har skam knoklet i dag, men jeg ville meget hellere have siddet hjemme i sofaen og hygget med en varm kop te
Jeg savner mine små pauser, hvor jeg kunne nå, at strikke et par pinde inde på mit hyggelige bibliotek i sofaen, hvor børnene hygger sig ved computerne (Jeps, vi har nemlig åbnet på pædagogisk service center tre af ugens fem dage i frikvartererne, hvor vi tre, der arbejder der inde har "gang-vagt") Det har været ganske umuligt at starte nye opgaver op i dag, men sådanne dage skal der åbenbart også være nogle af, så jeg tager min i dag. Da jeg jo ikke har de helt store successer med strikning for øjeblikket, er jeg startet på endnu et par håndledsvarmere. Det er altså en genial måde at få brugt sine strømpegarns-rester på, og så er de altså dekorative, når de titter ud under ærmerne, udover at de altså også giver varme til hænderne. Det siges, at det er godt for folk med gigt i hænderne at holde hænderne varme. Og så holder de strikkehumøret oppe, for de er så dejlige lette at gå til, og det er jo små projekter, der hurtigt kan afsluttes. Jeg håber, at jeg kan blive færdig med dem i morgen, for så kan jeg starte på endnu nogle nye. Jeg har købt "guld"perler, som jeg glæder mig til at bruge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.