Pigerne kom op i holdtul, og fik en flot 2.plads. (Der blev klaget gevaldigt fra vores forenings formand både mundtligt og skriftligt, har jeg ladet mig fortælle, da det var ganske tydeligt, at de havde fortjent en 1. plads, da de andre havde lavet en fejl, og det havde pigerne hold ikke, men en afgørelse var en afgørelse og stod ikke til at ændre) Jeg er ganske stolt over sølvmedaljen og endnu mere af mine to piger. Laura havde vundet en kneben sejr over Sara, og der var ingen hard feelings at spore, tværtimod var Sara stolt over sin storesøster og Laura var stolt over sin lillesøster og jeg er bare så stolt over deres sportånd! Tillykke til jer begge! I har fortjent det og tak til jeres trænere. I aften var vi hos mine forældre. Min mor havde stegt to (2!) ænder til os 4. Er der noget min mor kan, så er det altså at stege en and og i det hele taget lave overordentligt god mad. TAK for mad (min mor skulle på arbejde i går aftes, så anden måtte pænt vente til i aften. I anledning af pigerne flotte præstationer gav aataa cognac til kaffen, - luksus. Imorgen kommer pigerne sammen med de andre taekwon-do udøvere kl lidt i to, og jeg rejser til Nuuk lidt i fem. Ærgerligt at jeg ikke kan være sammen med dem, men så må jeg tage revanche på fredag, når jeg kommer tilbage. Jeg ved ikke om bloggen kommer til at holde ufrivillig pause..nå må vi se! Pas godt på jer selv og hianden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.